Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Danske lægers vaccinations service uddeler vacciner mod influenza i Vesterbros Sundhedshus. 
Foto: Olivia Loftlund

Danske lægers vaccinations service uddeler vacciner mod influenza i Vesterbros Sundhedshus. 

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rekordmange danskere fik en sprøjte mod influenza

846.000 borgere fik en vaccination mod influenza under seneste influenzasæson. Glædeligt, mener afdelingschef.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Influenzasæsonen kan byde på feber, hovedpine, ømme led og nys i lange baner.

Men i den netop overstående sæson har rekordmange danske borgere ladet sig vaccinere for at forebygge mod influenza. Det viser tal fra Det Danske Vaccinationsregister.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

Helt præcist blev 846.000 borgere vaccineret. Det svarer til omkring 15 procent af befolkningen. Det er to procentpoint flere end året før og det højeste tal nogensinde.

90 procent af vaccinationerne blev givet til borgere i risikogrupperne. Det gælder blandt andet ældre på 65 år eller derover, kronisk syge og gravide. Udviklingen glæder Tyra Grove Krause, der er afdelingschef hos SSI.

»Blandt andet steg vaccinationsdækningen blandt ældre på 65 og derover fra 50 procent til 52 procent, hvilket jo er glædeligt«, siger hun i en pressemeddelelse.

»Der blev simpelthen givet flere vaccinationer til alle risikogrupper i 2018/2019-sæsonen i forhold til året før«.

Stor geografisk forskel

Trods fremgangen i antallet af givne vaccinationer er der forsat stor geografisk forskel på, hvor mange der lader sig vaccinere.

»Hørsholm kommune slår rekord med en tilslutning på 62 procent blandt de ældre. Men der er stadig kommuner med tilslutninger, der kun sniger sig op over de 40 procent«, siger Grove Krause.

Rekorden i antallet af vaccinationer kommer, efter at influenzasæsonen 2017/2018 skilte sig ud fra tidligere sæsoner.

Statens Serum Instituts afdeling for infektionsepidemiologi og forebyggelse skønnede dengang, at influenzaepidemien var skyld i 1600 dødsfald.

Sæsonen blev betragtet som værende ekstra hård, da det var en influenza B-virus, der var i omløb.

Den vaccine, der blev brugt, gav således ikke optimal beskyttelse mod den virus, der var i omløb. Den beskyttede kun omkring 30 procent.

I Danmark modtager patienter i risikogrupperne influenzavaccinationen gratis.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden