Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningPresset på landets fødegange eksploderede i midten af det forgangne årti. Fødselstallet var i 2013 nået ned på det laveste niveau siden 1986, men pludselig blev der igen født markant flere babyer.
Jordemødre segnede under stort arbejdspres, og klinikchefen på Rigshospitalets fødegang sagde op i protest over de pressede forhold.
Christiansborg hørte det desperate nødråb og øremærkede 50 millioner kroner til de mange flere fødsler. I 2017 fremlagde Danske Regioner rapporten ’Kortlægning af svangreomsorgen’ og stillede et årelangt babyboom i udsigt:
»I 2025 forventes fødselstallet at være steget med yderligere 20 procent til 72.500 fødsler om året«, konkluderede regionerne.
Men nu viser det sig, at prognosen ikke holder, og det varslede babyboom er udeblevet. Det fastslår en af landets førende forskere på området nu.
»Det babyboom, der selv ved seneste folketingsvalg blev talt om som en naturlighed, er ikke kommet. Intet tyder på, at vi skal forvente markant flere fødsler de kommende år«, siger professor Niels Erik Skakkebæk, seniorforsker på klinik for vækst og reproduktion på Rigshospitalet.
I 2016 kom 61.614 babyer til verden, men siden har tendensen faktisk været let faldende.
Danske Regioners prognose forudsagde, at der i 2019 skulle være kommet op over 64.400 børn. Men Danmarks Statistik har netop offentliggjort de faktiske tal for 2019, og det er markant lavere: 61.167.
Danske Regioner erkender fejlskønnet.
»Det ser ud til, at prognosen ikke holder stik«, siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner og formand i Region Nordjylland:
»Vi byggede den på tal fra Danmarks Statistik, som har høj troværdighed og også bruges i ministerierne. Det er ikke tal, som vi selv har opfundet til lejligheden. Men hvorfor vi så ikke har set det forventede babyboom, kan jeg ikke svare på«
10.000 færre end ventet
Ifølge professor Niels Erik Skakkebæk er forskellen mellem prognose og virkelighed så stor, at der om 10 år kunne mangle op mod 10.000 i forhold til prognoserne fra Danmarks Statistik. Den forskel kan få store konsekvenser:
»Danmarks Statistik har haft alt for store og forkerte forventninger til væksten i antal fødsler. Problemet er, at prognoserne spiller en stor rolle for planlægning af daginstitutioner, skoler, økonomi og hele det politiske system. Og alle har nok haft forkerte og alt for høje tal i prognoserne«, siger Niels Erik Skakkebæk.
Forklaringen er ifølge professor Niels Erik Skakkebæk nok et håb om, at fertilitetsraten, altså antal børn per kvinde, ville stige, men det er gået lige modsat. Danmarks Statistik opgjorde torsdag fertilitetsraten, der nu er lige under 1,7 barn, og den har været signifikant faldende de seneste fire år.
Fødselsårgangene midt i 1980’erne var særdeles små, men steg de følgende 10 år. Da kvinder får deres første barn omkring 29-30-års alderen, var det forventeligt, at et voksende antal kvinder omkring 30-års alderen skulle give flere fødsler fra omkring 2013-14 og årene frem. Det skete også frem til 2016, men er siden vendt til et lille fald de seneste tre år.
Hos Danmarks Statistik peger man på flygtningestrømme som en del af forklaringen. Danmarks Statistiks årlige fremskrivninger baserer sig på forudsætninger som ind- og udvandring, fertilitetsrater og dødelighed. Det er en beregning, som viser befolkningsudviklingen, såfremt forudsætningerne ikke forandres. Men da forudsætningerne løbende ændres, rammer fremskrivningen sjældent, hvad der rent faktisk sker, forklarer Danmarks Statistik. Det var netop tilfældet her:
»Fremskrivningen i 2016 kom i kølvandet på de store flygtningestrømme fra Syrien, hvorfor forudsætningerne for vandringer, og til dels fertiliteten var påvirket af det«, siger Henrik Bang, kontorchef i Danmarks Stastistik.
Antallet af fødte afhænger både af antallet af kvinder i den fertile alder og så af kvindernes tilbøjelighed til at få børn. Pludselige ændringer i de forhold er svære at forudse og kan betyde markante skift i antallet af fødte fra år til år, forklarer han:
»Den historiske udvikling i kvinders tilbøjelighed til at få børn varierer eksempelvis betydeligt over tid, hvilket tydeliggør udfordringerne ved at fremskrive tendensen«, siger Henrik Bang.