Det store forventede babyboom er fuldkommen udeblevet

Presset på landets fødegange eksploderede i midten af det forgangne årti. Fødselstallet var i 2013 nået ned på det laveste niveau siden 1986, men pludselig blev der igen født markant flere babyer.

Jordemødre segnede under stort arbejdspres, og klinikchefen på Rigshospitalets fødegang sagde op i protest over de pressede forhold.

Christiansborg hørte det desperate nødråb og øremærkede 50 millioner kroner til de mange flere fødsler. I 2017 fremlagde Danske Regioner rapporten ’Kortlægning af svangreomsorgen’ og stillede et årelangt babyboom i udsigt:

»I 2025 forventes fødselstallet at være steget med yderligere 20 procent til 72.500 fødsler om året«, konkluderede regionerne.

Men nu viser det sig, at prognosen ikke holder, og det varslede babyboom er udeblevet. Det fastslår en af landets førende forskere på området nu.

»Det babyboom, der selv ved seneste folketingsvalg blev talt om som en naturlighed, er ikke kommet. Intet tyder på, at vi skal forvente markant flere fødsler de kommende år«, siger professor Niels Erik Skakkebæk, seniorforsker på klinik for vækst og reproduktion på Rigshospitalet.

I 2016 kom 61.614 babyer til verden, men siden har tendensen faktisk været let faldende.

Danske Regioners prognose forudsagde, at der i 2019 skulle være kommet op over 64.400 børn. Men Danmarks Statistik har netop offentliggjort de faktiske tal for 2019, og det er markant lavere: 61.167.

Danske Regioner erkender fejlskønnet.

»Det ser ud til, at prognosen ikke holder stik«, siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner og formand i Region Nordjylland:

»Vi byggede den på tal fra Danmarks Statistik, som har høj troværdighed og også bruges i ministerierne. Det er ikke tal, som vi selv har opfundet til lejligheden. Men hvorfor vi så ikke har set det forventede babyboom, kan jeg ikke svare på«

10.000 færre end ventet

Ifølge professor Niels Erik Skakkebæk er forskellen mellem prognose og virkelighed så stor, at der om 10 år kunne mangle op mod 10.000 i forhold til prognoserne fra Danmarks Statistik. Den forskel kan få store konsekvenser:

»Danmarks Statistik har haft alt for store og forkerte forventninger til væksten i antal fødsler. Problemet er, at prognoserne spiller en stor rolle for planlægning af daginstitutioner, skoler, økonomi og hele det politiske system. Og alle har nok haft forkerte og alt for høje tal i prognoserne«, siger Niels Erik Skakkebæk.

Forklaringen er ifølge professor Niels Erik Skakkebæk nok et håb om, at fertilitetsraten, altså antal børn per kvinde, ville stige, men det er gået lige modsat. Danmarks Statistik opgjorde torsdag fertilitetsraten, der nu er lige under 1,7 barn, og den har været signifikant faldende de seneste fire år.

Fødselsårgangene midt i 1980’erne var særdeles små, men steg de følgende 10 år. Da kvinder får deres første barn omkring 29-30-års alderen, var det forventeligt, at et voksende antal kvinder omkring 30-års alderen skulle give flere fødsler fra omkring 2013-14 og årene frem. Det skete også frem til 2016, men er siden vendt til et lille fald de seneste tre år.

Hos Danmarks Statistik peger man på flygtningestrømme som en del af forklaringen. Danmarks Statistiks årlige fremskrivninger baserer sig på forudsætninger som ind- og udvandring, fertilitetsrater og dødelighed. Det er en beregning, som viser befolkningsudviklingen, såfremt forudsætningerne ikke forandres. Men da forudsætningerne løbende ændres, rammer fremskrivningen sjældent, hvad der rent faktisk sker, forklarer Danmarks Statistik. Det var netop tilfældet her:

»Fremskrivningen i 2016 kom i kølvandet på de store flygtningestrømme fra Syrien, hvorfor forudsætningerne for vandringer, og til dels fertiliteten var påvirket af det«, siger Henrik Bang, kontorchef i Danmarks Stastistik.

Antallet af fødte afhænger både af antallet af kvinder i den fertile alder og så af kvindernes tilbøjelighed til at få børn. Pludselige ændringer i de forhold er svære at forudse og kan betyde markante skift i antallet af fødte fra år til år, forklarer han:

»Den historiske udvikling i kvinders tilbøjelighed til at få børn varierer eksempelvis betydeligt over tid, hvilket tydeliggør udfordringerne ved at fremskrive tendensen«, siger Henrik Bang.

Fødegange har stadig travlt

Ifølge Ulla Astman har et stabilt fødselstal de seneste fire år dog ikke lettet presset på fødegangene.

»De har ikke fået mindre travlt, for vi ser flere fødende med komplikationer, med forskellige sygdomme, flere overvægtige gravide og fødende kvinder med eksempelvis psykiske sygdomme, som ikke tidligere fik børn. Så selv om fødselstallet ikke er steget, ser vi en stigende kompleksitet blandt de fødende, og det giver fortsat et pres. Også selv om tallet for fødsler måske ikke er så højt som forudset«, siger Ulla Astman, Danske Regioner.

Uanset hvad årsagen til fødselstallets stilstand er, så har den den danske fertilitetsrate over de seneste 40 år ligget omkring 1,7 – hvilket på længere sigt ikke er det nok til at opretholde befolkningstallet.

»Hvis det ikke ændrer sig, hvad intet tyder på, betyder det, at vi desværre er i samme båd som andre industrialiserede lande, hvor trenden er stadigt færre og færre børn. Og det mest bekymrende er, at vi ikke ved hvorfor«, siger Niels Erik Skakkebæk.

Han er sammen med andre forskere fra Københavns Universitet i næste måned vært for et storstilet symposium, der markerer oprettelsen af en tværfaglig forskningsenhed, der skal gøre Danmark verdenskendt for forskning i forklaringer på den udbredte lave fertilitet, som findes i alle industrialiserede lande.

Udviklede lande har siden Anden Verdenskrig oplevet lave og faldende fertilitetsrater, så befolkningerne ikke på sigt selv kan opretholde egen størrelsen uden enten indvandring eller markant længere liv.

»De lave fertilitetsrater, vi har haft i årtier, er en eksistentiel trussel mod ikke bare os her i Danmark, men mod alle industrialiserede lande«, siger Niels Erik Skakkebæk.