0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra grøn til mørkerød: Forstå coronaepidemiens fire faser

En epidemi kan udvikle sig i fire faser, hvis den ikke bliver bremset i tide. Se herunder, hvordan det kan gå.

Sundhed

Budskabet var umuligt at misforstå, da sundhedsminister Magnus Heunicke fik ordet tirsdag på et af de mest opsigtsvækkende pressemøder i Danmark i nyere tid.

»Det skal siges, så det ikke kan misforstås. Hvis ikke vi gør alt, hvad vi kan nu, for at mindske og forsinke smitten, så vil vores sundhedsvæsen ikke kunne håndtere situationen. Så vil vi se patienter, der har behov for intensive senge og respiratorer, ligge på gangene i overfyldte sygehuse«, sagde han.

Og alvoren var ikke mindre hos sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og regeringschef, statsminister Mette Frederiksen. Vi skal alle sammen tage den ny coronavirus meget seriøst og rette os efter de anvisninger, myndighederne giver.

Men hvordan udvikler en epidemi sig, hvilke konsekvenser får den, hvad gør myndighederne, og hvad skal borgerne gøre? Det kan man blive klogere på i den 22 sider lange rapport med titlen ’Covid-19 – risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark’, som Sundhedsstyrelsen udgav i går, hvor man inddeler epidemien i fire faser, der går fra grøn, via gul til mørkerød. Vi befinder os i skrivende stund i grøn fase 1, på tærsklen til fase 2, men det kan hurtigt ændre sig.

Fase 1: Fortsat inddæmning

Her kommer smitten hjem fra udlandet båret af skiturister fra Norditalien. De smitter dem, de er i kontakt med, der er ingen udbredt spredning af smitten i samfundet. Sundhedsmyndighederne forsøger at opspore alle smittede og isolere dem. Smitten skal indhegnes. Befolkningen får gode råd om hygiejne, sundhedspersonalet skal have udstyr nok til at beskytte sig mod smitte, og Udenrigsministeriet advarer mod rejser til lande og områder med smitte.

Epidemien udvikler sig til næste fase, i takt med at antal smittede uden for epicentret i Kina stiger, ’superspredere’ – det er hver femte af os – kan øge smitten, og udbredt smitte i storbyer med ringe beredskab er en vigtig faktor. Vores rejser til udlandet øger risikoen for, at epidemien bider sig fast, ligesom arrangementer med mange mennesker og vintervejr er risikofaktorer. Myndighederne indsamler og analyserer en masse data; om sværhedsgrad og komplikationer ved sygdommen, om de karantæneramtes kontakter og om smittekæder.

Fase 2: Vedvarende smittespredning med sporadisk lokalsmitte

Her er der et stigende antal tilfælde, hvor folk, som er blevet smittet i Danmark, smitter andre. Det bliver sværere at finde ud af, hvordan hver enkelt syg borger er blevet smittet. De smittede isoleres fortsat, og myndighederne opsporer deres kontakter. På sygehuse bliver kapaciteten til at undersøge og behandle udvidet, der skal være lægemidler nok til at dæmpe konsekvenser af sygdommen. Råd om hygiejne bliver gentaget og indskærpet, ligesom der bliver sat spritdispensere op i det offentlige rum. Koncerter, sportsbegivenheder og andre begivenheder med mere end 1.000 deltagere aflyses. Det bliver vigtigt at undgå, at folk hamstrer værnemidler, så hospitalerne pludselig kommer til at mangle.

Epidemien i Danmark udvikler sig i takt med smittespredning i resten af Europa, hvor der ikke kun er import og eksport af smitte, men vedvarende smitte mellem mennesker i samme land/område. Stadig spredes smitten, når mange er samlet. Det har betydning, hvis smitten løber løbsk i ’megabyer’. Europæiske landes indsats for at inddæmme smitten har konsekvenser for Danmark. Vores myndigheder indsamler oplysninger og opgør nu også ugentligt data om patienterne ud fra disse kriterier: mild, behandlingskrævende, kritisk, død, helbredt. Smitteveje analyseres.

Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende pres på sundhedsvæsnet

Der er flere lokale udbrud rundtomkring i Danmark. Det kan være på skoler, arbejdspladser eller i sportsklubber, hvor det ikke er muligt at fastslå, hvordan det begyndte. Det er altså umuligt at finde ud af, hvem de syge er blevet smittet af. Social kontakt skal begrænses, råd til befolkningen om hygiejne og opførsel gentages og indskærpes. Presset på sundhedsvæsnet stiger, og myndighedernes pandemiplan bliver aktiveret. Det bliver nødvendigt at prioritere de mest syge på sygehusene og aflyse behandlinger.

Epidemien udvikler sig kritisk, når sygdommen i stigende grad rammer sårbare grupper, som skal indlægges. Dødeligheden stiger, og nu bliver smitten også spredt internt på sygehusene, hvor mange medarbejdere bliver syge. Kapaciteten i sundhedsvæsnet presses af mangel på udstyr og personale til at behandle de syge. Myndighedernes samler data med fokus på de mest syge og indlagte patienter. De tæller døde, indlæggelser, indlæggelser på intensiv og udskrevne patienter, ligesom der samles tal for, hvor mange af de indlagte som har alvorlig akut infektion i luftvejene.

Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstrækkelig kapacitet til at behandle alle

Det er den fase, Danmark for alt i verden skal undgå. Her er sundhedsvæsnet reelt ophørt med at fungere trods personalets indsats. Se mod Norditalien, hvis du er i tvivl om, hvad det betyder. Hospitalerne bliver løbet over ende. Der er udbredt mangel på senge, udstyr og personale. Akutmodtagelserne er fyldt op med patienter, som selv kommer ind. De intensive afdelinger har overbelægning, folk med brug for respirator ligger på gangene uden at få nødvendig hjælp. Sundhedspersonalet er overbelastet, mange er selv syge. De mangler værnemidler til at beskytte sig mod smitte og må opgive at diagnosticere alle.

Kun de smittede med behandlingskrævende sygdom kan behandles, samfundet lukker mere eller mindre ned, i takt med at social kontakt skal begrænses mest muligt. Den kritiske faktor for, hvor mange som dør, er, hvordan kapaciteten på sygehusene er. Altså eksempelvis antal respiratorer og folk, der kan betjene dem og give patienterne understøttende behandling.

Annonce

Epidemien kan aftage, i takt med at den tager af i andre lande, og en stor del af borgerne i Danmark er blevet immune, fordi de allerede har haft covid-19. Med foråret og sommerens komme kan smitterisiko gå ned, men det er uvist, om det vil ske for den ny coronavirus. Såfremt diverse lande bliver ramt af epidemi på forskellige tidspunkter, kan epidemien komme igen med ny styrke fra udlandet.

Myndighederne udarbejder samlede opgørelser over antal smittede. Fokus bliver på tal for dødsfald, hospitalsindlæggelser, indlæggelser på intensiv og udskrevne patienter.

Kilde: Bilag 3 i Sundhedsstyrelsens rapport ’Covid-19 – risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark’


Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere