0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Statsminister Mette Frederiksen (S) informerede onsdag aften om en række nye og vidtgående tiltag for at forhale epidemien med den ny coronavirus.

Det begyndte på et fiskemarked i Kina, to måneder senere lukkede Danmark ned

Vi vågnede op til en ny virkelighed i Danmark med tomme universiteter, lukkede svømmehaller og halvtomme gader. Danskerne skal stå sammen ved at holde sig fra hinanden i kampen mod epidemien.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne havde netop holdt juleferie, da de første bulletiner fra Kina begyndte at rulle ind i begyndelsen af januar. Et muligt udbrud med lungebetændelse havde ramt 44 patienter, der havde feber, hoste og svært ved at trække vejret.​

Røntgenbilleder af lunger viste klare tegn på infektion, 11 patienter var i alvorlig tilstand, men endnu var ingen døde. De smittede havde opholdt sig på et fiskemarked i millionbyen Wuhan dybt inde i Kina, omkring 800 km vest for Shanghai. I sig selv ikke specielt bemærkelsesværdigt, hvis det ikke var for en enkelt vigtig detalje: Patienterne var blevet testet for en lang række kendte luftvejssygdomme, men de matchede ingen af dem.

Sygdommen var ny. Og et par uger senere fandt de kinesiske myndigheder ud af, de syge kinesere var smittet med en ny virus af typen corona. En 61-årig mand var død. Sygdommen blev navngivet covid-19.

Cirka to måneder senere lagde statsminister Mette Frederiksen (S) ansigtet i alvorlige folder, da hun indledte et historisk pressemøde i Statsministeriet onsdag aften. Få timer forinden havde verdenssundhedsorganisationen, WHO, meldt ud, at verden er ramt af en pandemi med den ny sygdom – altså en epidemi, der har spredt sig over hele kloden. Status var, at 118.000 personer fordelt på 114 lande var testet positive for covid-19, og 4.291 var døde, mens tusindvis kæmpede for deres liv på hospitalerne, lød det fra WHO. Uden for oprindelseslandet Kina var antallet af sygdomstilfælde 13-doblet på bare to uger.

Spredningen kan ikke længere kontrolleres.

»Vi har ringet højt og klart med alarmklokken«, lød det i en meddelelse fra WHO.

Store konsekvenser

Det var med det bagtæppe samt friske tal for epidemiens udvikling i Danmark, at Mette Frederiksen tog ordet. Tonen blev slået an fra starten, da hun med langsom og rolig stemmeføring, så alle kunne følge med, sagde:

»Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere; der vil komme svære situationer for alle borgere, og der bliver brug for, at vi hjælper hinanden«.

Derpå gik hun i gang med at remse nye og vidtgående initiativer op, som ændrer danskernes hverdag på en gennemgribende måde, der ikke er set siden Anden Verdenskrig:

Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem. Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud lukker. Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem. Personale i sundhedssektoren, ældre- og plejeomsorg og politi med mere er undtaget, for nogen skal holde gang i et Danmark, der lukker. ​

Der bliver indført forbud mod at samle flere end 100 personer indendørs, og statsministeren opfordrede natklubber, diskoteker og værtshuse til at lukke frivilligt. Private arbejdsgivere bør sikre, at flest muligt arbejder hjemme, afspadserer eller holder ferie. Vi skal begrænse brug af kollektiv trafik og kan kun rejse med DSB med pladsbillet. Sygehuse og plejehjem bliver opfordret til med øjeblikkelig virkning at begrænse besøg udefra.

Vi står ved foden af en epidemi. Corona er sået i vores samfund. Det, vi gør nu, er afgørende for de kommende uger og måneder

Rejsevejledninger til flere lande bliver ændret, så vi nu helt usædvanligt frarådes at rejse til hele og dele af de fire store europæiske lande Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Paradoksalt nok er der samtidig flere lande, der lukker ned for rejsende fra Danmark for at holde smitten ude – blandt andet Vietnam og Indien.

Statsministeren opfordrede alle sårbare grupper til at blive hjemme og opfordrede til, at vi alle hjælper hinanden i den kommende tid, hvor hele befolkningen skal bidrage til at holde epidemien med covid-19 nede.

Listen over initiativer var lang, men vi skal forberede os på, at den bliver endnu længere i den kommende tid.

»Vi betragter det ikke som en udtømmende liste«, sagde hun.

To patienter på intensiv

På få dage er antallet af smittede med covid-19 i Danmark steget eksplosivt. Inden weekenden var 20 bekræftet syge, mandag steg tallet et par gange til omkring 50. Men de seneste to døgn frem til onsdag blev antallet tidoblet til 514 borgere, og i går nåede tallet 614, der er diagnosticeret med den ny coronavirus. Deraf er ti indlagt på sygehuse, og to af patienterne er i kritisk tilstand i senge på intensive afdelinger, hvor de får hjælp til at trække vejret. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) slog onsdag aften alvoren fast:

»Danmark er det land i Europa, der har den mest dramatiske stigning i antal smittede. Vi står ved foden af en epidemi. Corona er sået i vores samfund. Det, vi gør nu, er afgørende for de kommende uger og måneder. Fortsætter den stejle stigning, vil det bryde gennem sundhedsvæsnets kapacitet«, sagde han.

I så fald vil afdelinger for kræftsyge, hjertepatienter, lungesyge og børn ikke kunne løse deres opgaver, sagde ministeren. Derfor kommer regeringen til at fremsætte lovforslag til hastebehandling om at sætte garantier for hurtig undersøgelse og behandling ud af kraft, så operationer, der ikke er såkaldt ’tidskritiske’, vil blive udskudt. Det skal sikre, at der er nok personale, sengestuer og udstyr til både at behandle et stigende antal coronasyge og kritisk syge borgere med eksempelvis kræft eller andre former for farlig lungebetændelse.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm slog også alvoren fast, da han fik ordet. Han mindede om, at det ikke er mere end to måneder siden, at vi så de første tilfælde i Kina. Nu bider epidemien sig fast.

»Det er en alvorlig situation. Vi har smittespredning i Danmark og svært syge indlagt til intensiv behandling«, sagde Søren Brostrøm.

Helt som ventet ændrer de danske sundhedsmyndigheder nu strategi. Der er så mange syge, og vil komme mange flere, at det ikke længere giver mening at teste alle folk, der har været i risikoområder og hoster lidt. Nu skal indsatsen fokuseres på de mest syge.

»Fremover spørger vi ikke, hvor de er kommet fra. Vi spørger, hvor syge folk er. Vi vil over telefonen visitere dem, der har mest behov for at komme på sygehuset«, sagde han.

En italiensk model?

Søren Brostrøm blev spurgt til, om det overhovedet er realistisk at få bølgen af smitte til at flade ud, når stigningen i antal smittede er så dramatisk med en tidobling på et par dage.

»Det begynder at være sådan, at vi ikke kan se smittekæden i Danmark, og det er derfor, at vi ændrer strategi. Om det bliver en italiensk model, kan vi ikke sige. Det er for tidligt at sige, om vi er på den røde eller grønne model i Danmark«, svarede han med henvisning til det billede, som sundhedsminister Magnus Heunicke igen viste frem.

I Italien er over 800 mennesker døde af sygdommen.

Den ny coronavirus var længe om at finde vej fra Kina til Danmark. Fra slutningen af januar og cirka en måned frem foretog Statens Serum Institut 63 tests af personer med symptomer, der kunne passe til covid-19. Test nummer 64 var positiv. En redaktør fra tv-stationen TV 2 blev vores ’patient zero’, da han, hjemvendt efter en skiferie i Norditalien, blev testet positiv. Medierne fandt de gule bjælker frem og gik i ’breaking news’, mens medarbejderen isolerede sig derhjemme og gav interviews til en lang række medier. Smilende kunne han fortælle, at han var gået hjem med ondt i maven. Symptomerne var milde, og han havde det udmærket.

Måske efterlod det befolkningen med en fornemmelse af, at den ny coronavirus ikke var så alvorlig endda. På sociale medier nedtonende mange sygdommens farlighed og konstaterede, at der hver sæson dør mange ældre af influenza. Dagene gik, drypvis kom der flere smittede til, men det var først i denne uge, at kurven begyndte at gå stejlt i vejret, i takt med at flere hjemvendte skiturister fra Norditalien og senest Østrig fik symptomer og blev testet positive.

Sideløbende kom der meldinger ud fra myndigheder om enkelte skoler og gymnasier, som lukkede på grund af smitte, og hundredvis måtte gå i karantæne. En smittet havde festet på Søpavillonen, en anden havde opholdt sig på de lægestuderendes fredagsbar blandt flere hundrede andre igennem stive ti timer.

Annonce

Statsminister Mette Frederiksen må have fornemmet, at mange ikke opfattede covid-19 som særlig farlig. På et pressemøde så sent som tirsdag slog hun fast, at vi skal tage sygdommen meget alvorligt.

»Den her virus spreder sig hurtigt. Langt hurtigere end influenza. Og flere af dem, der bliver syge af corona, får brug for en mere kraftig behandling, eksempelvis intensiv behandling, for at kunne overleve«.​

Onsdag fordoblede antallet af smittede sig så i løbet af et døgn til 514, og Mette Frederiksen kaldte pressen sammen igen og lagde en stribe nye tiltag på bordet, der skal forsinke epidemien og grundlæggende redde menneskeliv. For ældre og folk med kroniske sygdomme som eksempelvis KOL kan have svært ved at overleve en smitte med covid-19. Vi skal alle sammen handle i solidaritet med samfundets mest udsatte ved at begrænse risikoen for smitte, var budskabet.

Lang kø i supermarkedet

Knap var pressemødet slut, før Danmark begyndte at indstille sig på den ny virkelighed. Hvem passer børnene, når de ikke kan komme i skole? Skal far eller mor gå på arbejde? Og hvordan sørger vi for, at bedstemors køleskab bliver fyldt op?

Jeg kan godt være bekymret for, at folk begynder at hamstre

»Jeg kan godt være bekymret for, at folk begynder at hamstre«, nåede Mette Frederiksen lige at sige mod slutningen af pressemødet.

Da var Danmark allerede ved at forberede sig på at lukke ned i 14 dage. På sociale medier blev der delt billeder af lange køer i supermarkeder og tomme hylder en onsdag aften i marts. På TV 2 spurgte en kvinde, om det var en ond drøm, som gik væk i morgen.

Det er ikke en drøm, og den går ikke væk i morgen. Eller i overmorgen. Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, svarede på pressemødet, at en epidemi typisk vil vare mellem 12 og 16 uger.

I skrivende stund er endnu ingen danskere døde af covid-19.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts