0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhedsstyrelsen: Selv i skrækscenariet vil Danmark have respiratorer nok til at behandle kritisk syge coronapatienter

Sundhedsstyrelsen har hentet tal fra regioner, privathospitaler og forsvaret. 874 respiratorer kan frigøres til kritisk syge coronapatienter. Det er nok til vores worst case-scenario, lyder det. Men udfordringen bliver personale, siger intensivlægernes formand, der advarer om italienske tilstande: »Vi kan knække halsen«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danmark råder over 874 respiratorer som denne, der kan frigivs til coronapatienter. Det er flere, end der ventes at blive behov for.

Sundhed

Når coronaepidemien topper i Danmark, vil der i værste fald ligge 866 kritisk syge danskere på vores hospitaler med kroppen koblet til en respirator, der holder patienterne i live ved at trække vejret for dem.

Det er den foreløbige vurdering, som Sundhedsstyrelsen har foretaget i samarbejde med epidemiologerne ved Statens Serum Institut. Det oplyser læge Helene Probst, der er centerchef i enhed for planlægning i Sundhedsstyrelsen.

»Jeg forventer, at vi har nok respiratorer til behovet, på baggrund af de oplysninger, vi har fået fra regionerne, de private sygehuse og Forsvarsministeriet«, siger hun.

Sundhedsstyrelsen planlægger ud fra den stejle røde kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved flere lejligheder har fremvist på pressemøder om håndteringen af epidemien med sygdommen covid-19. Epidemien ventes at være på sit højeste i sin syvende uge.

Tallet på 866 mangler den endelige kvalitetssikring, understreger Helene Probst:

»Vi skal være helt sikre på, at vi har regnet rigtigt«.

Det tager afsæt i en række forudsætninger for, hvordan en epidemi kan udvikle sig, og skal ikke forstås sådan, at myndighederne forventer, at vi vil komme dertil. Men sådan kan det gå, og så skal sygehusene være klar.

Sundhedsstyrelsen planlægger ud fra, at 58.000 danskere vil få brug for lægelig hjælp i løbet af en epidemi på 3 måneder. En mindre del – 5 procent svarende til 2.900 borgere – vil blive så syge, at de skal i respirator for at overleve. De vil i gennemsnit have brug for at være koblet til det maskinelle system til vejrtrækning i 2 uger.

Landets fem regioner, der driver sygehusene, har de seneste dage talt sammen, hvor mange respiratorer de kan frigive til at behandle kritisk syge borgere under epidemien. De har kigget i lagre og kældre og har samtidig regnet på, hvor stor en del af deres kapacitet, de er nødt til at reservere til andre patienter, der ikke kan undvære respiratorhjælp. De lider blandt andet af svære infektioner, lungebetændelse og forgiftning. De kan have været udsat for en trafikulykke, hjertestop eller hovedtraume.

Samlet set kan regionerne frigive 749 intensive pladser med respiratorer til behandling af coronapatienter, viser en foreløbig opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Men tallet bliver højere, når det er endeligt i næste uge. Et par regioner har nemlig i deres beregning ikke taget højde for, at de under epidemien kan udskyde såkaldt ikketidskritiske operationer af eksempelvis knæ, åreknuder og galdesten, efter at Sundhedsministeren har sat garantien om behandling inden for 30 dage ud af kraft gældende fra på tirsdag. Ved operationer er patienter typisk i fuld narkose og koblet til respirator, men uden disse operationer vil ekstra kapacitet blive frigivet.

Dertil kommer, at landets private hospitaler har meldt ind, at de har 69 respiratorer, som de kan udlåne til de offentlige sygehuse under epidemien. Endelig har Sundhedsstyrelsen også bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen oplyse om deres lager af respiratorer, som eksempelvis kan anvendes til nødhospitaler under krig. De har henholdsvis 29 og 27, altså 56 respiratorer i alt.

02004006008001000

Regioner køber nyt udstyr

Det samlede regnestykke er dermed, at Danmark råder over mindst 874 respiratorer, der kan frigives under en coronaepidemi, hvor der altså i værste fald under spidsbelastningen ifølge myndighederne vil være brug for respiratorer til 866 patienter på én gang. Som nævnt vil det endelige antal tilgængelige respiratorer formentlig blive højere, da der mangler opdaterede tal fra flere regioner. Men det er ikke slut med det.

»Alle regioner har set på, om de kan købe flere respiratorer. De er i gang med at købe og har fået lov til det. Jeg ved, at Region Nordjylland allerede har købt nogle«, siger Helene Probst, der forventer, at fintællingen er klar midt i næste uge.

Det store spørgsmål er så, om vi kan stå i en situation, hvor epidemien udvikler sig i en endnu værre retning, hvor en større andel end 5 procent af de diagnosticerede patienter får brug for respirator? Der er sivet oplysninger fra Italien om, at op mod 10 procent af patienterne ikke kan trække vejret selv.

De danske myndigheder tager afsæt i vurderingen på 5 procent, som bygger på analyser fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

»Vi planlægger ud fra worst case-scenario, men forventer, at de tiltag, som er gjort i Danmark i god tid, får den konsekvens, at vi undgår den røde bølge og får fladet bølgen mere ud, så vi ikke skal bruge alle de respiratorer, der er frigivet«, siger Helene Probst.

Men en ting er maskiner. Noget andet er alt det personale, som under strenge hygiejniske forhold og iført masker, kittel og andet sikkerhedsudstyr skal behandle, passe og pleje patienterne. Her kan der nemt opstå en flaskehals, advarer Joachim Hoffmann-Petersen, der er uddannelsesansvarlig overlæge på anæstesi- og intensivafdelingen på Svendborg Sygehus.

Han er samtidig formand for Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Anæstesiologisk Selskab, som er fagligt selskab for de læger, som skal behandle de kritisk syge coronapatienter.

»Vi løber tør for sygeplejersker, længe inden vi løber tør for respiratorer«, siger han.

Han fortæller, at på tværs af landet har de intensive afdelinger på sygehusene lige akkurat nok sygeplejersker til at passe patienterne. En intensivplads kræver som udgangspunkt fire-fem personer i døgnet, så i en fuldtonet epidemi med covid-19 vil man blive nødt til at gå på kompromis med kvaliteten og normeringen.

»Skal vi tage imod nogle tusind patienter, bryder det sammen. Derfor gælder det virkelig om, at alle overholder de retningslinjer for hygiejne og samvær, som myndighederne er kommet med. Hvis italienerne kan komme i knæ, kan vi det også. På mange måder minder sundhedsvæsnet i Norditalien om vores«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

De danske myndigheder siger, at vi herhjemme er kommet i gang med smitteopsporing, hygiejneanvisninger og nedlukning af samfundet langt tidligere end Italien, og det vil betyde, at epidemien i Danmark ikke udvikler sig som i Italien?

»Jeg håber søreme, at myndighederne har ret, men i sagens natur ved ingen det. Vi skalerer vores beredskabsplaner efter worst case-scenariet. Men bliver det worst case, bliver vi lige så presset som Italien. Får vi den røde kurve, kan vi knække halsen lige så meget som Italien«, siger han.

Annonce

Han understreger, at de fleste af dem, som indtil videre er smittet, har været raske nok til at tage på skiferie og næppe får brug for respirator. Lige nu er kapaciteten rigelig, men når smitten begynder at sprede sig i samfundet, vil vi se patienter med kroniske sygdomme, rygere, overvægtige og ældre patienter hyppigere vil ende på intensiv, siger overlægen.

Mange melder sig for at hjælpe

I Sundhedsstyrelsen siger centerchef Helene Probst, at respiratorerne er en kritik ressource, som man i første omgang har dannet sig et overblik over. Næste skridt er at sørge for, at der er tilstrækkeligt personale til at betjene dem under en epidemi.

»Vi får rigtig mange henvendelser fra personale, som vil hjælpe. Pensionerede læger, læger fra andre specialer og lægestuderende byder sig til. Vi ser lige nu på, hvordan vi laver en model for at sikre tilstrækkeligt personale til at passe covid-19-syge patienter i respirator«, siger hun.

Der vil blive tale om at oplære sygeplejersker i at passe respiratorpatienter, ligesom sygehusene vil gøre brug af lægestuderende, der i forvejen arbejder som ventilatører hos respiratorpatienter. De skal sidde hos patienten konstant og dermed muliggøre, at en specialuddannet intensivsygeplejerske kan passe to-tre patienter ad gangen med bistand fra disse ventilatører.

»Det er positivt, at så mange vil hjælpe. Det kan vi få brug for«, siger Helene Probst.

Regionerne er samtidig i fuld gang med et større puslespil, hvor de både aflyser operationer og rykker rundt på afdelinger for at skabe de nødvendige rammer til at tage imod patienter med covid-19, der kræver isolation.

Sidst på eftermiddagen fredag blev antallet af bekræftede smittede danskere opgjort til 801. 23 er indlagt på sygehuse, deraf 4 på intensivafdelinger, 2 af dem i kritisk tilstand. Antal smittede var steget med 127 i forhold til samme tid torsdag. Langt de fleste af de nye tilfælde er smittet i Danmark. Syge med milde symptomer på coronavirus bliver ikke længere testet.

Læs mere: