0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Rikke Kamilla Nielsen synes, at de nye corona-tiltag burde være ens for alle studerende, uanset om man er i praktik eller ej.

Sygeplejerskestuderende: Vores rettigheder krænkes, når vi skal afhjælpe coronapres uden at få løn

Region Hovedstaden har beordret sygeplejerskestuderende i beredskab. De studerende er utilfredse, fordi de kun får SU for at arbejde, men det mener regionen ikke, at der er grund til.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Alle studerende på uddannelsesinstitutioner sendes hjem i to uger«.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på det historiske pressemøde i onsdags, hvor hun lukkede Danmark ned på grund af coronavirussen.

Men som sygeplejerskestuderende er situationen en helt anden.

De studerende på sjette semester, som er i praktik i Region Hovedstaden, fik efterfølgende at vide, at de skal fortsætte på deres praktikklinik, men at deres læringsmål tilsidesættes. Det betyder, at deres kommende arbejde ikke tæller som en del af praktiklæringen.

»Jeg vil gerne hjælpe, men jeg synes ikke, det er retfærdigt at arbejde til en SU, og slet ikke, når jeg er i praktik og ikke får noget udbytte af at møde op«, siger Rikke Kamilla Nielsen, der er i praktik på Nordsjællands Hospital på neurologisk afdeling.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Rikke Kamilla Nielsen synes, at de nye corona-tiltag burde være ens for alle studerende, uanset om man er i praktik eller ej.

Undervisningen for praktikanterne stopper altså, selv om de skal møde ind og arbejde. Deres opgaver kan være alt, hvad hospitalsafdelingerne mangler hjælp til, også forefaldende arbejde som oprydning, bleskift eller rengøring.

Det udløste mange opråb fra praktikanterne i Facebook-gruppen ’Jeg er sygeplejerskestuderende’.

Nogle skriver, at de »bliver ’tvunget’ til at være en del af beredskabet«, og »jeg vil dog ikke bruges som gratis arbejdskraft, når jeg er der for at lære. Vi får SU for at studere og lære, ikke for at arbejde«.

Kommentarer fra Facebook-gruppen 'Jeg er sygeplejerskestuderende'.

Kommentarer fra Facebook-gruppen 'Jeg er sygeplejerskestuderende'.

Stor utilfredshed gennemsyrer gruppen på Facebook, for de studerende er bekymrede for, hvad der skal ske med deres uddannelse.

»Jeg ved ikke, om jeg får godkendt min praktik, fordi jeg har fået at vide, at dette arbejde ikke tæller som praktik. Så måske bliver min uddannelse forsinket, fordi jeg ikke når mine læringsmål. Så når arbejdet ikke omhandler vores praktik, burde vi få løn for det. Selv om jeg gerne vil hjælpe, skal det være under ordentlige forhold og med ordnede overenskomster«, siger Rikke Nielsen.

Og ikke kun forsinkelse af uddannelsen gør de studerende frustrerede. Også tvivlen om, hvorvidt de bliver dygtige nok til at være færdiguddannede præger dem.

»Det er netop nu, jeg skal lære de vigtigste kompetencer som sygeplejerske, og det kan jeg ikke, hvis jeg skal lave forefaldende opgaver. Og så er jeg ikke sikker på, at jeg vil være i stand til at varetage de opgaver, jeg skal kunne, når min uddannelse slutter«, siger Rikke Wolff Vestergård, som er i praktik på kirurgisk afdeling i sit sjette semester.

Hun mener, at arbejdet uden et mål eller et udgangspunkt for læringen kan ses som ren arbejdskraft, som derfor burde lønnes på lige vilkår med andre ansatte.

Hjemsend os, og hav os i baghånden

De studerende er enige om, at de udgør en større smitterisiko for patienter ved at møde op end ved at blive hjemme.

Og så længe, der ikke er flere end 10 indlagt på intensiv grundet coronavirus, mener de ikke, at situationen er kritisk nok til, at de skal sættes ind som beredskab.

»Vi ville ikke være på uddannelsen, hvis vi ikke ville hjælpe andre, men lige nu er der ikke et massivt pres på sundhedsvæsenet, så de burde have os i baghånden, til det bliver mere kritisk. For lige nu udgør vi en smitterisiko for patienterne, så de burde holde os hjemme. Og vi har en større risiko for at blive smittet på arbejdet, og hvis vi bliver syge, er der ingen til at træde til, hvis det bliver mere alvorligt«, siger Rikke Vestergård.

Hun valgte også at blive væk fra sin aftenvagt torsdag for at signalere sit budskab:

»Efter pressemødet stod det klart, at alle studerende skulle sendes hjem. Så det giver ingen mening, at Region Hovedstaden modsiger regeringen. Jeg blev hjemme i går, fordi det er vigtigt at tage hånd om de studerende, så jeg måtte gøre noget mere ekstremt for at vise, at jeg vil kæmpe for denne vigtige sag«.

Hun risikerer således sin uddannelse, for i praktikken må de studerende ikke have fravær overhovedet.

Maria Søndersted Knudsen på sjette semesters praktikforløb mener også, at de studerendes rettigheder er presset.

»Som studerende har vi andre rettigheder, og vi er ikke en del af normeringen, så det er forkert at forvente denne arbejdskraft fra os. Hvis vi skal tilsidesætte vores uddannelse, burde vi få løn for arbejdet. Det handler ikke om, at jeg ikke vil hjælpe, men at det kan have konsekvenser for min læring, for jeg kan ikke se, hvordan jeg skal blive dygtig, hvis jeg skal tilsidesætte alt«, siger hun.

De studerende skal møde ind i deres praktikklinikker på mandag, men aner ikke, hvad de møder op til.

»De tvinger os afsted, for der er fuld deltagelsespligt i praktikken. Så hvis vi ikke møder op, gennemfører vi ikke uddannelsen. Og når jeg både skal arbejde og tænke på min uddannelse, er der grænser for, hvor langt jeg kan presse mig selv. Jeg er ikke negativ over for tiltaget, men ingen i verden arbejder gratis, og ingen takker eller husker os bagefter«, siger Olivia Francisca, som er i praktik på Rigshospitalet.

Olivia Francisca frygter at blive stresset over de nye tiltag for hende som sygeplejerskestuderende.

Har man sagt A, må man også sige B

Flere af de studerende efterlyser fælles retningslinjer. For mens nogle sendes på arbejde, skal andre blive hjemme. Og for de studerende giver det mest mening at sende dem hjem, da de mener, at det er uansvarligt at sende dem i praktik, hvor der er en smitterisiko.

Annonce

»Vi fungerer som billig arbejdskraft, fordi vi er på SU og ikke fungerer som en del af normeringen, mens vores uddannelse er sat ud af spillet. Så der er noget principielt forkert i, at vi skal arbejde uden at have ordentlige vilkår. Hvis man siger A, må man også sige B, så hvis vi skal arbejde, burde vi også få løn«, siger Rikke Vestergård.

Den holdning står hun ikke alene med.

»Det er ikke et problem at være ressource i en krisetilstand, men jeg står som snart færdiguddannet sygeplejerske og får at vide, at dette arbejde ikke vil blive anset som vanligt uddannelsesforløb, der sikrer mine læringsmål, og det skræmmer mig. Hvis vi skal tilsidesætte vores uddannelse, burde vi få løn for arbejdet«, siger Maria Knudsen.

»Glæden ved frivilligt arbejde sker, når det ikke er tvunget ned over hovedet på mig. Jeg vil gerne hjælpe, men det skal være under ordentlige forhold og med ordnede overenskomster«, siger Rikke Nielsen.

Region: »De kan få en masse praksiserfaring«

Region Hovedstaden bekræfter, at de studerende ikke vil modtage undervisning under de kommende ugers praktik. Men de er langt fra enige med de studerende om, at det betyder, de heller ikke får noget læring:

»Den eneste ændring i forhold til de studerendes praktik er, at der ikke er hold- eller gruppeundervisning i de kommende uger. De studerende får SU under deres praktik som normalt, og de kan bidrage til at løse opgaver, der svarer til deres kompetenceniveau alt efter, hvor langt de er i uddannelsen. De kan desuden få en masse praksiserfaring, der er meget givende for deres uddannelse«, meddeler regionen i en skriftlig kommentar til Politiken.

Region Hovedstaden er desuden klar til at indgå en videre dialog med de studerendes uddannelsested, hvis de studerende oplever ikke at blive dygtige nok i praktikken:

»Hvis de studerende skulle mangle noget i forhold til deres læringsmål på grund af aflyst holdundervisning, vil vi selvfølgelig tage det op i en dialog med Københavns Professionshøjskole«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?