0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selv personer uden symptomer på covid-19 kan blive tvunget til at lade sig undersøge

Hvis en person formodes at være smittet med coronavirus ikke følger myndighedernes anvisninger, kan politiet sættes ind. Den ny epidemilov giver ministeren »en meget stor hammer«, siger en ekspert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Sundhed

Selv personer, der ikke udviser et eneste symptom på covid-19, kan få påbud om at lade sig undersøge, indlægge på et hospital og isolere i en egnet facilitet, anvist af politikerne i deres region. Det gælder eksempelvis, hvis vedkommende har opholdt sig i et område i ind- eller udlandet, hvor sygdommen er udbredt. Nægter borgeren, kan påbuddet gennemføres med politiets hjælp.

Det følger af de ændringer af epidemiloven, som Folketinget vedtog 12. marts efter en hastebehandling, hvor det viser sig, at konkretiseringen af loven er mere vidtgående, end det hidtil har været fremme.

Påbud kan gives, hvis det er »nødvendigt for at forebygge spredning af coronavirus/covid-19«, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på sin hjemmeside.

Den kan påbyde enhver, der er konstateret smittet med coronavirus, eller som formodes at kunne være smittet at lade sig undersøge, indlægge og isolere. Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at hvis borgeren ikke efterkommer påbuddet, kan politiets magt sættes bag.

I det tilfælde »kan den pågældende om nødvendigt ved politiets hjælp og under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed fremstilles for en sundhedsperson til undersøgelse«, politiet kan ligeledes med magt gennemføre »tvangsindlæggelse på et sygehus eller i en egnet facilitet« og kan »yde bistand til isolation af den pågældende«.

Påbud kan gives til folk, som allerede er diagnosticeret. Men loven åbner for, at påbud også kan gives til personer, som formodes at være smittet med den ny coronavirus.

Skema til at angive mistanke om smitte

Det kunne ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed for eksempel være, hvis man udviser tegn på symptomer med coronavirus/covid-19, haft haft ophold i et område i ind- eller udland, hvor sygdommen er udbredt, eller man har haft kontakt med en person, som har været i et sådant område eller har haft kontakt med en person, som er smittet.

Det vil altså sige, at hvis du har givet et kram til en coronasmittet, kan du blive tvangsundersøgt. Hvis du kommer hjem fra for eksempel Spanien i morgen, kan du blive tvangsundersøgt. Hvis du har feber eller tør hoste og risikerer at smitte andre, kan du blive tvangsundersøgt.

Styrelsen skriver, at der »aldrig vil kunne gives påbud, hvis personen kan følge henstillinger om fx at holde sig hjemme i en periode«.

Desuden er der nu også konkret åbnet for, at folk kan angive andre ved mistanke om smitte.

Styrelsen for Patientsikkerhed har på sin hjemmeside oploadet et skema, som man kan udfylde og via sin E-boks sende til styrelsen med oplysninger om en person, hvis man kender til en smittet person, som opfører sig uhensigtsmæssigt. Altså som eksempelvis render rundt og hoster tæt på andre. Man kan også angive, hvis man blot har mistanke om, at den person, hvis adfærd man er bekymret for, er smittet.

Man skal angive personens navn, cpr-nummer og helbredsoplysninger om, hvorvidt personen lider af psykisk sygdom eller demens, om vedkommende er blevet testet for covid-19, hvad resultatet var, om vedkommende har en værge, hvem vedkommende risikerer at smitte, og hvad man har gjort for at undgå, at personen smitter andre.

Ministeren får en meget stor hammer

Lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet Kent Kristensen forklarer, at ministeren med bekendtgørelsen udnytter de tvangsmuligheder, loven giver for at gribe ind overfor personer, der er enten smittede eller formodet smittet.

Styrelsen læner sig i deres information op af loven og bekendtgørelsen. De taler henholdsvis om, at der kan bruges tvang overfor personer der ’antages’ eller ’formodes’ at være smittet.

»Men det er med udmøntningen, at vi kan se, hvor vidtgående de nye regler er, og det er jo ret indgribende regler, som giver hjemmel til, at politiet kan sættes ind også overfor folk, som ikke er diagnosticeret, hvis de ikke efterlever myndighedernes påbud om eksempelvis isolation eller behandling«, forklarer han.

Kent Kristensen forklarer, at reglerne skal ses i forhold til de tiltag, der er gjort for at inddæmme smitten.

»Med nedlukning af de samfundsmæssige institutioner, detailhandel og erhverv i et hidtil uset omfang, giver det mening, at myndighederne får mulighed for at sætte magt bag, hvis folk ikke respekterer tiltagene«, siger han og tilføjer, at langt de fleste jo nok vil følge myndighedernes påbud.

Men derudover er der det principielle. Den gamle epidemilov gav ministeren mulighed for at bruge tvang ved dødelige sygdomme som sars og ebola, såkaldte liste A-sygdomme.

Annonce

Den nye lov, som blev vedtaget 12. marts, giver ministeren mulighed for at bruge tvang også ved sygdomme, som er langt mindre dødelige, for eksempel en influenza som covid-19. De kaldes i fagsproget liste B-sygdomme.

»Tidligere omfattede epidemilovens tvangsbestemmelserne kun sygdomme, der var kategoriseret som alment farlige sygdomme; virkelig onde sygdomme med høj smittespredning, meget ringe behandlingsmuligheder og høj dødelighed. Nu får ministeren lov at sidestille dem med smittefarlige sygdomme, som ikke er alment farlige som eksempelvis pandemisk influenza. Så med de ny regler har ministeren fået en meget stor hammer«.

Kent Kristensen påpeger i øvrigt, at beslutningen om at følge op med en indberetningsordningen, hvor borgere kan indberette en person, som man formoder er smittet, eller hvis adfærd bekymrer, skærper anvendelsen af loven.

Sundhedsstyrelsen advarede mod indgrebet

De ny regler blev vedtaget af Folketinget 12. marts ved et hasteindgreb. Indgrebet var ikke ønsket af Sundhedsstyrelsen, tværtimod advarede styrelsens direktør, Søren Brostrøm, mod det.

»Umiddelbart finder vi, at det aktuelle covid-19-udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven«, skrev han i en mail sendt til Sundhedsministeriet. Ifølge direktøren var der ikke nogen særlig grund til at haste ny lovgivning igennem i Folketinget.

»Smittespredningen kan mere hensigtsmæssigt fremmes inden for anden gældende lovgivning«, lød hans vurdering.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere