Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en liste med opdateret viden om risikogrupper, og der er godt nyt til mange ældre.
Styrelsen betragter ikke længere alle ældre fra 65 og op som værende i risikogruppen, men ser sagen mere nuanceret.
Med nye vurderinger af risikogrupper følger anbefalinger om mindre isolation og mere livskvalitet.
De nye anbefalinger gentager den remse, vi dagligt hører: Vask hænder, undgå at røre næse, mund og øjne, gør ekstra rent, undgå myldretid i offentlig transport.
Men der er også positivt nyt:
»Det man kunne før COVID-19 epidemien, fx tage på arbejde og passe børnebørn, kan man også i vidt omfang gøre nu, når man følger (...) særlige forholdsregler«, skriver styrelsen.
Det er en bemærkning, der særligt henvender sig til de ældre, der alene af hensyn til alderen har isoleret sig selv.
De kan godt give kram til dine allernærmeste, for eksempel partner, børn og børnebørn, og de kan godt spille kort i en tæt cirkel med dine venner.
For selv om ’personer med høj alder’ har en øget risiko for covid-19, så er alder ikke den eneste afgørende faktor.
»Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen«, skriver Sundhedsstyrelsen i de nye anbefalinger.
Det er ny viden fra både udenlandske og danske studier, der har givet Sundhedstyrelsen mulighed for en mere nuanceret anbefaling, siger centerchef i Sundhedstyrelsen Camilla Rathcke.
»Tidligere har vi haft nogle brede definitioner, fordi vi på det tidspunkt i epidemien have meget sparsom viden og var nødt til at anskue det hele mere bredt for ikke at løbe en risiko på befolkningens vegne«, siger Camilla Rathcke.
Selvom de nye retningslinjer er godt nyt for ældre, kan man let blive i tvivl om, hvorvidt man egentlig er i risikogruppe. Det er i så fald en vurdering, man skal tage i samarbejde med sin læge.
Kig på din generelle helbredsituation
»Ét af de klare budskaber er, at vi skal passe på, at man ikke skal isolere sig selv over længere tid. For faren er, at man kommer til at mistrives mentalt. Man bliver isoleret, kan føle sig overset, glemt, utilstrækkelig, og man kan også provokere i forvejen psykisk sygdom«, siger Camilla Rathcke.
Man skal ikke gå fra isolation til den modsatte grøft. Men Camilla Rathcke nævner, at man kan for eksempel kan have en kortklub med en to-tre nære venner, hvis man kender hinandens bevægecirkler og dermed hinandens smitterisiko.
»Vores anbefalinger skal give en retning til, hvordan vi i en periode med en epidemi, der strækker sig over længere tid, kan finde en vej, hvor vi rent faktisk kan leve et liv. Vi snakker jo om en virus, der muligvis kommer igen og igen. Så vi er nødt til at finde vej«, siger Sundhedsstyrelsens centerchef.
fortsæt med at læse
