0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Beskyldes for et »noget kaotisk forløb«: Brostrøm erkender uklar dansk teststrategi

Fagfolk og politikere har længe kritiseret en uklar og skiftende teststrategi. Sundhedsstyrelsen medgiver, at kommunikationen ikke har været optimal, og lover snarlig udmelding.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ganske snart bør der komme klarhed over den danske teststrategi i kampen mod covid-19. For det har ikke været godt nok. Så klar er meldingen fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.​

»Tydelig kommunikation om teststrategien er vi generelt ikke lykkedes godt nok med. Det går helt tilbage til februar og marts, og jeg kan kun tage ansvar for min egen del. Har vi været skarpe nok i vores retningslinje og kommunikation? Nej, det har vi ikke, og det vil vi forsøge at gøre bedre fremadrettet«, siger han.

Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned for to måneder siden, var teststrategien klar, selv om kapaciteten var katastrofal lav. Epidemien skulle afbødes, de syge isolere sig hjemme og kun moderat til svært syge borgere med behov for hospitals- eller lægehjælp kunne få en test for covid-19.

Efter ugers testdebat og udsigten til en massivt forøget testkapacitet udsendte Sundhedsstyrelsen for tre uger siden en ambitiøs retningslinje, der på sigt skal sikre op mod 42.000 daglige coronatests. Samme dag etablerede regeringen partnerskabet Testcenter Danmark – de omtalte hvide telte – der blandt andet skal teste i befolkningen, så epidemiens udvikling følges.

Siden har regeringen været larmende tavs om den nye massive testindsats, mens en aftale er forhandlet med de øvrige partier. Søren Brostrøm har kun selv givet ét testinterview på de tre uger, og konkret er han fortsat ikke.

»Teststrategien er en del af den politiske aftale, der blev indgået i torsdags, så der kommer mere afklaring i denne uge. Den øgede testkapacitet skal bruges aktivt i den kontrollerede åbning«, siger han.

Det er fortsat udklart, om eksempelvis nære kontakter skal gå i karantæne, og præcis hvor de skal testes – i teltene, hos egen læge eller på hospitalet.

»Jeg vil henvise til vores retningslinje fra 21. april, hvor vi har skrevet vores vision for, hvordan tests kan bruges i opsporing af tætte kontakter og til at finde ud af, hvem der er positiv«, siger Brostrøm.

En anonym medarbejder hos Statens Serum Institut sagde til Jyllands-Posten i sidste uge, at de havde fået politisk mundkurv på. Det afviser Brostrøm.

»Jeg sidder jo og snakker med dig om tests, så mundkurv har jeg ikke på, men angående Testcenter Danmark og teststrategien må du nok vente lidt«, siger han og forklarer, at en del af forvirringen om tests skyldes, at »flere aktører skal afklare, hvem der gør hvad, kontaktopspring, eksempelvis«.

Martin Geertsen, Venstres sundhedsordfører, kalder det et »noget kaotisk forløb«.

»Jeg tror ikke, at der har været fem minutter, hvor antallet af tests har været i overensstemmelse med strategien. Lang tid blev der testet mindre, end strategien lagde op til, fordi man ikke havde kapaciteten, og det seneste er, at man har haft kapaciteten, men at der ikke blev testet nok i teltene. I denne situation synes jeg, at vi skylder befolkningen, at myndighederne gør sig mere umage«, siger han.

Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, kalder teststrategien uklar. Hun savner ordentlige data fra myndighederne, så epidemien overvåges.

»Strategien har været mangelfuld, og det har vi påpeget længe. Vi talte om det i fase 1, at vi skulle have en nedskrevet teststrategi, og også her i fase 2. Vi har efterlyst, at vi får testet repræsentative udsnit af befolkningen med intervaller, så vi kan følge med udviklingen af smitten. Når der ikke har været en strategi, har vi ikke fået repræsentativ viden om smittens udviklingen, og dermed har vi ikke haft fast grund under fødderne forud for genåbningen«, siger hun.

Torsdag fortalte Statens Serum Institut, at der snart kommer den repræsentative testning i befolkningen.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, forsker i sundhedspsykologi og undersøger danskernes adfærd under coronaepidemien. Han mener, at borgerne skal føle ejerskab til en testplan, før den virker.

»Borgerne skal vide, hvorfor vi gør det, og hvad det er for en rolle, de selv spiller i strategien. Det, vi ved fra tidligere forskning, er, at det at føle ejerskab er afgørende for, at borgerne følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger«, siger han.

Annonce

»Det har ikke virket, som om der er en samlet forståelse af, hvad teststrategien har været. Vi har da heller ikke fået kommunikeret den ud fra allerhøjeste sted, altså fra statsministeren«, siger han og efterlyser svar på, hvad det langsigtede mål er med de mange tests, og præcis hvordan det spiller sammen med genåbningen af samfundet.

Professor, overlæge og forskningschef Thea Kølsen Fischer ved Nordsjællands Hospital synes ikke bare, den danske teststrategi har været uklar.

»Det er jo nærmere en manglende strategi på testområdet. Det har jo ikke være nogen klar strategi for, hvem det egentlig er, der skal testes, og hvad for eksempel konsekvenserne er, hvis man testes positiv, men ikke har symptomer, og hvad med dem man bor sammen med og så videre«, siger hun.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«