0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Laura Bisgaard Krogh
Foto: Laura Bisgaard Krogh

I psykiatrien får patienterne rettigheder tilbage i september, men det må vente i det øvrige sundhedsvæsen. På billedet ses psykiatrisk hospital på Skejby sygehus i Aarhus.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patientrettigheder i psykiatrien genindføres til september

I psykiatrien får patienterne rettigheder tilbage i september, men det må vente i det øvrige sundhedsvæsen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen og Danske Regioner er nået til enighed om en plan, der genindfører patientrettighederne i psykiatrien 1. september.

I det øvrige sundhedsvæsen må det vente til 1. januar 2021, lyder det i planen.

Patientrettighederne såsom garantier for udredning og behandling er blevet suspenderet under coronakrisen.

Som udgangspunkt blev rettighederne suspenderet frem til 1. januar 2021, hvor patientrettighederne ifølge den nye plan altså også først vil blive genindført.

Venstre har efterspurgt en plan for, hvornår patienternes rettigheder igen kan genindføres.

Men hidtil har sundhedsministeriet afvist at komme med en tidshorisont.

»Vi må være realistiske og indstille os på, at det kommer til at tage tid, før alle patienter kan få en tid så hurtigt, som de plejer«, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

»Vi er ikke ude af epidemien endnu, og vi skal stadig kunne stille med et omfattende beredskab med kort varsel«.

Har været voldsomt

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) siger i pressemeddelelsen, at det har været nødvendigt at sætte udrednings- og behandlingsretten ud af kraft under coronakrisen.

»Vi står heldigvis et bedre sted nu, og vi kan begynde at bevæge os hen mod mere normale tilstande i sundhedsvæsenet, så patienterne, der har måttet vente, snart kan komme til«, siger han.

»Derfor er det også vigtigt, at vi nu har en national plan for, hvordan vi kan få genindført patienternes rettigheder, som er et helt centralt element i sundhedsvæsenet«, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Grunden til, at det i første omgang er muligt at genoprette patientrettighederne i psykiatrien, er, at meget af behandlingen her har været omlagt til telefon og videobehandling.

I foreningen Bedre Psykiatri glæder generalsekretær Thorstein Theilgaard sig over, at patienterne i psykiatrien får deres patientrettigheder tilbage som de første.

»Det er entydigt positivt, at man så hurtigt fra regeringen og regionernes side prioriterer psykiatrien«, siger han.

Personer med psykisk sygdom har nemlig været stærkt påvirket af udbruddet af coronavirssuset og de samfundsmæssige forandringer, det har bragt med sig, oplyser han.

»Det har været meget voldsomt, der er ingen tvivl om at coronakrisen kommer med en pris i forhold til psykisk syge og deres pårørende. Vi er stærkt bekymrede for, at det giver et markant øget pres på psykiatrien hen over efteråret«, siger Thorstein Theilgaard.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden