0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Krabbe
Arkivfoto: Lars Krabbe

Utilstrækkelig information møder kritik fra eksperter og politikere: Coronatestede danskeres dna gemmes i mange år

Alle danskere, som coronatestes i landets 16 testtelte, havner med dna-spor i Danmarks Nationale Biobank. Dybt bekymrende, lyder det fra flere sider.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tusindvis af danskere er de senere uger blevet testet for coronavirus enten på et sygehus eller i et af Testcenter Danmarks 16 testtelte. Mens sygehusene kasserer borgernes biologiske materiale efter få dage, gemmer Testcenter Danmark med Statens Serum Institut i spidsen prøverne i Danmarks Nationale Biobank i op til 10 år efter de testedes død. Det bliver kritiseret af eksperter og politikere.

Det skriver Jyllands-Posten.

»Det er meget følsomme oplysninger, som i princippet kan bruges til alle mulige andre formål end coronatest og coronaforskning. Men det tænker folk næppe på, og lige pludselig har man reelt lavet et nyt register – en biobank – uden at det er gået op for befolkningen«, siger Thomas Ploug, professor på Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.

Det, at man på side 3 i en pdf-fil på tidsbestillingssitet informerer patienterne om, at deres prøver vil havne i en fryser, mener jeg ikke, er tilstrækkelig information

Når en borger ønsker at blive coronatestet i et testtelt, bookes en tid på coronaprover.dk, og her viser linket med overskriften »Behandling af dine personoplysninger ved virustest« videre til en pdf-fil. På side tre står: »Tager du imod tilbuddet om at blive testet, opbevarer vi dine personoplysninger, inkl. prøvesvaret, i 10 år efter din død. Restmateriale fra din test vil endvidere blive gemt i Danmarks Nationale Biobank til brug for fremtidig forskning.«

»Det, at man på side 3 i en pdf-fil på tidsbestillingssitet informerer patienterne om, at deres prøver vil havne i en fryser, mener jeg ikke, er tilstrækkelig information,« siger Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for Patientdataforeningen, til Jyllands-Posten.

Kritik fra V, EL og DF

Politisk giver manglen på lettilgængelig information om, at prøverne bliver gemt hos Statens Serum Institut, anledning til kritik fra Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Et af kritikpunkterne er, at man ikke har valgt at søge et aktivt samtykke fra den testede, »i stedet for at folk selv skal ind og lede på nettet for at finde et sted at melde fra,« som Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, formulerer det til Jyllands-Posten.

For seruminstituttet er det vigtige ved de mange test at følge smittetrykket, men herudover giver de mulighed for at få »opbygget meget vigtige samlinger« i biobanken, forklarer Lasse Boding, afsnitsleder i biobanken.

»De biologiske prøver kan gøre os i stand til bedre at forstå denne pandemi – og fremtidige pandemier – men potentialet rækker også til bedre at forstå mange andre sygdomme,« siger han til Jyllands-Posten.

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?