0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Yderligere fire coronadødsfald i Danmark - færre indlagte

Der er fortsat en tendens til færre indlagte med coronavirus på danske hospitaler. Yderligere fire er døde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Der er fortsat en tendens til færre indlagte med coronavirus på danske hospitaler. Yderligere fire er døde.

Sundhed

Der er registeret yderligere fire coronarelaterede dødsfald i Danmark, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut tirsdag. I alt er der registreret 580 personer, der er døde med corona.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

Samtidig viser den daglige opdatering et fald i antallet af indlagte fra 103 til 99. Dermed viser antallet af indlagte en fortsat faldende tendens, hvilket har været tilfældet i starten af april.

Antallet af personer, der er indlagt på en intensiv afdeling, er ifølge tirsdagens opdatering 21 - af dem er 11 i respirator.

Tal er præget af fejlrapportering

I Sverige er dødstallet det seneste døgn 65 døde blandt coronasmittede, oplyser den svenske sundhedsstyrelse. Dermed er det samlede antal registrerede coronadødstal i landet på 4468.

Den seneste statistik fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, viser, at der siden udbruddets begyndelse i alt er blevet bekræftet 38.589 smittetilfælde i landet.

I alt 2102 personer får eller har fået intensiv behandling i Sverige.

»Der er tale om et yderligere stort antal nye tilfælde, der er indrapporteret i dag«, siger Karin Tegmark Wisell, som er afdelingschef i Folkhälsomyndigheten.

Hun siger, at tallene er præget af en vis fejlrapportering fra weekenden, hvor en del tal indrapporteres senere end på hverdagene og derfor ikke når med i weekendens statistikker.

Karin Tegmark Wisell understreger samtidig, at det er vigtigt at få taget stadig flere test.

»Desto flere test, desto flere smittetilfælde vil blive fundet, siger hun.

ritzau