0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For femte gang på en måned har Danmark nul døde med corona

100 er indlagt, mens 20 er på intensiv. Over 10.500 har overstået infektion med coronavirus.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ingen nye dødsfald med coronavirus i Danmark.

Det viser seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut onsdag.

Det er femte gang på en måned, at Danmark registrerer nul nye dødsfald i den daglige opgørelse.

I alt er 580 bekræftet døde med coronavirus i Danmark. Coronavirus er ikke nødvendigvis den primære årsag til dødsfaldet.

Alle, der er døde inden for 30 dage efter en positiv test, tæller med i statistikken.

37 er bekræftet smittet

Der er præcis 100 indlagt. Det er en mere end tirsdag. 20 af dem er på intensiv afdeling, mens 10 er i respirator. Det er patienterne på intensiv og i respirator, der er værst ramt af sygdommen.

Yderligere 37 er bekræftet smittet med coronavirus, så i alt 11.771 er eller har været registreret ramt af virusset.

10.552 har overstået infektionen.

Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte, men en overstået infektion betyder, at man 14 dage efter konstateret smitte ikke er indlagt eller død.

Men tallet fortsat er meget lavt i Danmark, holder dødstallet sig noget højere i Sverige, der onsdag har registreret 74 døde blandt coronasmittede.

Dermed er det samlede registrerede coronadødstal i landet på 4542, oplyser den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

ritzau

Læs mere: