0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Anders Legarth Schmidt
Foto: Anders Legarth Schmidt

De unge taler om svære følelser i en fælles samtale med psykologen en gang om ugen. De tager afsæt i sedler, teenagerne selv har skrevet.

Forbandet Ungdom

Kapitel 4: En sætning på en lyserød seddel rammer paradokset ind, for hvordan tager man imod hjælp, når man ikke vil have hjælp?

En gang om ugen kan patienter på afsnit B 204 blive undervist i at regulere deres følelser. Gennem tyve minutter får psykologen mindet Laura om, at hun nogle gange faktisk gerne vil have det bedre.

FOR ABONNENTER
Sundhed 21. jun. 2020 kl. 10.00

Anders Legarth Schmidt

Journalist

Læs Cavling-vinderserien 'Forbandet Ungdom'

Læs hele samlingen →
Anders Legarth Schmidt
Normalt er her lukket land for pressen:   De kan komme med pigen hvert øjeblik – på naboafsnittet har hun sagt, at hun bare vil dø
Anders Legarth Schmidt
16-årige Tilde:   »Jeg vil gerne have det godt, men jeg kender ikke til at have det godt«
Anders Legarth Schmidt
Efter frokost sker der noget. Sofie sidder i sofaen og ryster. Alle omkring hende er musestille
Anders Legarth Schmidt
En sætning på en lyserød seddel rammer paradokset ind, for hvordan tager man imod hjælp, når man ikke vil have hjælp?
Anders Legarth Schmidt
Det var en mærkelig dag, da Frederik stod med blodig trøje, selvmordsforsøg og en dreng, der havde tabt i FIFA
Anders Legarth Schmidt
»Min fod var død, og jeg skulle af med den. Terapi hjalp. Medicin hjalp. Jeg fik meget medicin«
Anders Legarth Schmidt
Emil stod oprejst 72 timer i træk, da han blev indlagt, men vil gerne lære at sidde ned
Anders Legarth Schmidt
Du kan ikke se, de er syge, men de kan være lige så invalide som en patient i respirator
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At være en flue på væggen er et ædelt ideal blandt journalister. Vi skal betragte verden og formidle det, vi opfatter, så nøgternt og objektivt som muligt. Men hvad nu, hvis vores blotte tilstedeværelse ændrer den virkelighed, vi godt vil give et indblik i? Hvad stiller man så op?

Tanken melder sig, da jeg ankommer til børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit B 204 på min første dag og lægger mærke til, at flere af de unge gemmer hovederne i hættetrøjer, så jeg knap kan se deres ansigter. Jeg er en fremmed på deres enemærker.

Få Politiken hver weekend i 3 måneder

Sæt julen på pause, og fordyb dig i en verden af nyheder.

Bestil nu for kun 489 kr., og spar 978 kr..

Eller prøv 30 dage for 1 kr.



Allerede abonnent? Log ind her


Læs mere