0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Topforsker om covid-19: »Den her sygdom udvikler sig helt vildt og uforudsigeligt«

Virussen giver infektion og skader i alle organer, også hjernen, siger professor og overlæge Jens Lundgren. Selv mildt coronasyge kan få alvorlige følger længe efter infektionen er overstået.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Udsnit af coronavirus

Sundhed

Glem alt om, at covid-19 bare er som en almindelig influenzasygdom. Sådan lyder det fra professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren.

»Den her virus medfører en sygdomsudvikling, der adskiller sig markant fra alt, vi hidtil har set. Jeg kender ingen infektioner, der opfører sig så besynderligt som covid«, siger han.

Der er ifølge professoren en stigende global erkendelse og videnskabelig dokumentation, der understreger, at vi skal glemme alt om, at virussen alene medfører en lungesygdom, der kunne minde om influenza i sit sygdomsforløb.

»Det er en sygdom, der også som alvorlige influenzaer kan give lungebetændelse, men der holder lighedspunkterne op. Coronavirussen skader væggen i blodkarrene, og da alle organer modtager blod, kan infektionen stort set påvirke alle organer. Den kan skabe så meget rod i organismen og er langt mere kompleks og mangeartet, end vi troede i marts«, siger Jens Lundgren.

Nyrebetændelse, hjerteproblemer, kredsløbsproblemer, skadet lungevæv, hjernehindebetændelse, mentale forstyrrelser, ledsygdom, store blodpropper samt utallige mikroskopiske og ikke umiddelbart livstruende blodpropper, der kan medføre en stribe helbredsproblemer som vejrtrækningsbesvær, føleforstyrrelser og smerter er blot nogle af de mange problemer, som covid-19 kan medføre, forklarer professoren.

»Vi troede jo groft sagt, at alvorlig covid var ensbetydende med lungebetændelse. Men hold da op, vi tog fejl. Den her sygdom udvikler sig helt vildt og uforudsigeligt. Vi har set patienter genindlagt kort tid efter udskrivelse eller som er døde efter vi sendte dem hjem, og hvor vi troede alt var godt. Det har altså været en stor eye opener«, siger Jens Lundgren.

Ingen ved, hvor stor en andel af de smittede, der får de forskellige, alvorlige komplikationer til en covid-infektion, men Jens Lundgren understreger, at de ses i alle aldersgrupper. Risikoen er dog højest blandt de mest udsatte borgere, de gamle og i forvejen syge.

Ifølge Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, kan virusinfektionen i sig selv også medføre »en bred vifte af psykiatriske og neurologiske sygdomme, ligesom vi må forvente, at flere covid-patienter på sigt udvikler angst og depression, fordi virus kan påvirke og ødelægge områder i hjernen, der styrer stemningslejet«.

»Coronavirussen kan skade hjernen, give kognitive skader, hukommelses- og koncentrationsbesvær, nedsat energiniveau, og det viser sig typisk først meget senere. Det er rigtig uhyggeligt, og vigtigt, at vi læger bliver klar over de langvarige mentale gener, man også så efter sars i 2003, så ingen tror, personen er doven, eller det er noget pjat«, siger han.

Løsningen for mange er kortlægning af de mentale udfordringer og genoptræning ved en neuropsykolog.

»Men det er meget svært at få adgang til i dagens Danmark, men de kan hjælpe den enkelte med vedkommendes nyerhvervede handikap på en ordentlig måde. De har en fantastisk vigtig rolle, når folk skal tilbage«.

Flere får senfølger

Hvor fokus i begyndelsen af epidemien var på respiratorer og de alvorligste sygdomstilfælde, der kan medføre død, er der de seneste måneder også kommet stigende bevis for, at mange, også folk i 30’erne og 40’erne og uden behov for indlæggelse , kan ende med at få plagende, langvarige senfølger.

En stor undersøgelse fra King’s College i London blandt over 8.000 tidligere corona-smittede har vist, at omkring 1 ud af 10 patienter er plaget af senfølger mindst en måned efter endt sygdomsforløb i forskellige grader.

Ekstrem udmattelse, svimmelhed, hovedpine, muskelsmerter, manglende lugtesans, vejrtrækningsproblemer og diarré kan plage i måneder, efter de smittede blev fri for selve infektionssygdommen.

Det tyder på, at jo værre covid-infektion, des større risiko for langvarige senfølger. Australske forskere fra St Vincent’s Hospital har netop offentliggjort, at fire ud af fem indlagte har senfølger mere end tre måneder efter udskrivelse.

Ifølge Jens Lundgren mangler fagfolk fortsat mange svar, men senfølger efter et overstået sygdomsforløb skyldes ikke, at der fortsat er aktiv virus i kroppen i månedsvis. Det skyldes formentlig skader, virusinfektionen medførte, mens den stadig var aktiv.

»Det nye er vores stigende erkendelse af, at rigtig mange ikke bare bliver raske igen. De smitter ikke og har ikke de akutte sygdomstegn, men kæmper med senfølger. Og de er plaget af det, så det kommer til at fylde for mange borgere og sundhedsvæsenet, for epidemien er jo ikke slut, så vi vil komme til at se mange flere med senfølger«, siger han.

Det er formentlig den enkeltes immunforsvar, der uanset alder og bagvedliggende sygdom er forklaringen på, at nogle mennesker har svært ved at slå virusinfektionen ned, så de kan få alvorlige sygdomsforløb, og som også er årsagen til, at de uanset mild eller alvorlig covid-sygdom får skader i kroppen, der tager tid at hele, og som medfører de generende symptomer på senfølger.

»Det er netop derfor, vi skal fokusere på at udvikle og afprøve lægemidler, der bekæmper infektionen, også i de milde tilfælde. En effektiv vaccine vil også være godt. I mellemtiden skal vi naturligvis holde afstand og alt det, så vi reducerer antallet, der bliver smittet til at begynde med«, siger han.

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, mener, at der både er biologiske, psykologiske og sociale forklaringer på, at mange oplever de store problemer efter endt covid-infektion.

»Mange tror desværre, at de efter en infektion bør være på toppen igen efter højst et par uger, mens det måske snarere tager et par måneder eller mere i nogle tilfælde. Og moderne mennesker med fuld fart på er bare ikke så gode til at forstå, erkende og acceptere, at det er sådan, det er nogle gange. Men hovedreglen er, at man bliver helt rask og normal igen, vi har ikke grund til at forvente andet«.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter