0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjernerystelse kan koste dyrt: En lille gruppe betaler den største pris

Hjernerystelser har både arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser, fastslår ny rapport. Mennesker i alderen 30-39 år og kortuddannede er blandt dem, der bliver hårdest ramt, fortæller forsker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN

Trods forståelsen af, at højtuddannede ofte rammes hårdere af hjernerystelser er det modsatte faktisk tilfældet, fortæller Peter Fallesen, som er senioforsker ved Rockwool Fonden.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bang. Alt bliver sort. Næste gang du åbner øjnene, dunker det i hele hovedet, du er generet af kraftigt lys og høje lyde, og du får kvalme, hvis du holder øjnene åbne for længe ad gangen.

Du har fået en hjernerystelse, og det kan ende med at koste dig dyrt. En ny rapport fastslår for første gang de økonomiske konsekvenser, det kan have at blive ramt af en hjernerystelse. Studiet er lavet af Rockwool Fonden i samarbejde med Stockholms Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Universitetshospitalet i Heidelberg.

Undersøgelsen bygger på data fra 55.424 personer, som er blevet diagnosticeret med hjernerystelse af hospitalsvæsnet i tidsperioden 2003-2017. De undersøgte er mellem 20 og 59 år og oplever statistisk en lønnedgang på 4,2 procent i mindst fem år, efter at de har pådraget sig hjernerystelsen. Studiet forholder sig desuden til de visiteredes alder, uddannelse og indkomst og sammenligner personer, som får hjernerystelse på forskellige tidspunkter, for at isolere effekten af hjernerystelsen.

Vi har kunnet se længe, at der er et hul i vores sundhedssystem på det her område

Gennemsnittet dækker både over mange, som hurtigt bliver raske og kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og en lille gruppe, som rammes langt hårdere.

»Det er faktisk en ret lille gruppe, der betaler den største pris«, siger Peter Fallesen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden.

Studiet konkluderer desuden, at det især er mennesker i alderen 30-39 år og med kortere uddannelser, der økonomisk rammes hårdest af hjernerystelse.

»Man taler tit om, at højtuddannede med kontorjobs, der kræver stor koncentration, rammes særlig hårdt af hjernerystelser. Men det viser sig faktisk, at det modsatte er tilfældet. Det kan hænge sammen med, at de lavtuddannede har en mere prekær situation på arbejdsmarkedet med jobs, der ikke i samme grad tilbyder løn under sygdom, og så videre«, siger Peter Fallesen.

Det kommer heller ikke bag på Hana Malá Rytter, daglig leder af videnscentret Dansk Center for Hjernerystelse, at folk med lavere uddannelse rammes økonomisk hårdere af en hjernerystelse.

»Folk med lange uddannelser er måske mere værdsat, og arbejdsgiveren er villig til at betale en højere pris for at beholde dem«, siger Hana Malá Rytter, der understreger, at det er hendes umiddelbare tanker.

»Hvor meget kommer en arbejdsgiver til at holde hånden under en ufaglært person, hvis han eller hun ikke er vendt tilbage til arbejdet seks måneder efter en hjernerystelse?«, spørger Hana Malá Rytter.

Folk i 30’erne rammes hårdest

Er man i 30’erne, kan en hjernerystelse have en indgribende effekt på det liv, man var i gang med at skabe, mener Hana Malá Rytter.

»De er i gang med at få en karriere op at stå, men får ikke den karrierefremgang, de ellers ville have fået. Anden forskning peger desuden på, at hvis man får en hjernerystelse, er der en risiko for ikke at færdiggøre sin uddannelse«.

En længere periode med fravær eller en mulig lønnedgang er dog ikke det eneste, der kan koste dyrt for dem, som bliver ramt af senfølger af hjernerystelse, fortæller Nicolai Aaen, som er sekretariat