0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

891 er smittede det seneste døgn

Epidemiforsker hæfter sig ved, at andelen af smittede blandt de testede for tredje dag i træk er nedadgående.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Sundhed

Der er registreret 891 nye coronatilfælde det seneste døgn. Det oplyser Statens Serum Institut søndag.

Det er 67.156 prøver, der ligger til grund for opgørelsen.

Samtidig kan man se, at antallet af coronatestede danskere nu har rundet tre millioner.

Helt nøjagtigt er 3.016.589 personer nu blevet testet.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, forsker i fremskrivning af epidemier.

Han hæfter sig ved den såkaldte positivprocent - det vil sige andelen af positive prøver blandt de testede.

Den har nu været for nedadgående i tre dage og rammer søndag 1,33.

»Der er en ret stor usikkerhed i de her tal, men trenden de sidste tre dage er, at andelen af positive prøver er gået ned«.

»Jeg synes, at meget peger på, at vi nu er ved at se en effekt af de indgreb, der kom sidst i oktober«, siger han.

26. oktober blev forsamlingsforbuddet sænket fra 50 til ti personer.

Samme dag blev der indført forbud mod at sælge alkohol efter klokken 22.

Tre dage senere trådte et krav om øget brug af mundbind i det offentlige rum i kraft.

Indikationer på, at indgreb har en effekt

Nu skal man iføre sig mundbind eller visir, når man køber ind.

»Jeg ved godt, at man skal være varsom med at fare til konklusioner, men meget peger på, at vi nu er ved at se en effekt af de indgreb«, siger Viggo Andreasen.

Antallet af indlagte coronapatienter stiger i søndagens opgørelse med én til 188 personer.

Der er langt op til niveauet i foråret, hvor det toppede med 535 indlagte 1. april.

Der er registreret yderligere tre coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 743 personer med påvist coronavirus afgået ved døden.

Det hidtil højeste antal nye smittetilfælde på et døgn blev nået fredag.

Da blev der meldt om 1427 nye coronatilfælde. Det skete på baggrund af et rekordstort antal prøver på 88.080.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere