0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt pressemøde på vej?: Heunicke indkalder ordførere til møde tirsdag

Tirsdag skal partier samles og diskutere coronasituationen. EL vil have retningslinjer for nytårsaften.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sundhed

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde tirsdag i coronafølgegruppen i Folketinget.

Det oplyser Peder Hvelplund, Enhedslistens sundhedsordfører, der dog fortæller, at det ikke er nærmere uddybet i indkaldelsen, hvad mødet skal dreje sig om.

»Men jeg går ud fra, at det dels er en orientering om, hvorvidt man skal forlænge restriktionerne. Og så har jeg bedt om, at vi skal diskutere nytårsaften«, siger han.

Peder Hvelplund henviser til de restriktioner, der løber til den 3. januar, som lige nu holder storcentre, skoler og de fleste forretninger lukket.

EL: Forbyd fyrværkerisalg

Han siger også, at der bliver nødt til at komme nogle anbefalinger for nytårsaften, hvor det må forventes, at en del mødes med venner og bekendte til fest.

»Nytårsaften er bare noget andet end juleaften, fordi det er venner og bekendte, som måske mødes op til 10 personer. Folk indtager alkohol, og de bliver noget mere løsslupne«.

»Man kunne forestille sig anbefalinger om, at man skal samles færre end 10, og så synes jeg også, at vi bliver nødt til at se på fyrværkeri«, siger Peder Hvelplund.

Han nævner blandt andet muligheden for at forbyde salg fra nu og frem til nytår for at undgå, at for mange kommer til skade og må i kontakt med et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Hos politiet har man allerede taget sine forholdsregler. Rådhuspladsen i København vil være lukket nytårsaften, og i Aarhus fraråder politiet folk at bevæge sig ind mod flere af de større pladser i midtbyen til nytår for at mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Mødet mellem Magnus Heunicke og coronafølgegruppen vil foregå ved middagstid. Tidligere møder i coronafølgegruppen er ofte blevet fulgt op af et pressemøde kort efter.

ritzau