Vi bliver ved med at ringe, til du tager telefonen. I princippet kan vi finde på at ringe ti gange eller flere. Vi sender også en sms og beder dig ringe os op straks. Vi kan finde på at ringe til andre telefonnumre, der er registreret på din adresse og spørge efter dig. Og når vi får fat på dig, vil vi insistere på, at det er os, der ringer til dine nære kontakter, i stedet for at du selv informerer dem.
Siger du nej til vores ønske, vil vi bruge vores bedste overtalelsesevner til at overbevise dig om at lade os ringe til dem. Men selv om der i visse situationer faktisk er lovhjemmel til det, får du ingen bøde, hvis du ikke vil give os oplysninger om dine nære kontakter. Vi tror nemlig, at folk vil holde op med at samarbejde med os, hvis vi bruger den store hammer.
Nogenlunde sådan er budskabet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der løfter sløret for, hvad det egentlig indebærer, at der vil blive foretaget en »intensiveret smitteopsporing« i sager, hvor den coronasmittede borger er bærer af en de muterede virusvarianter, der kan afsløres i en ny testmetode, og som giver svar mellem 12 og 24 timer efter, at en borger i første omgang er testet positiv for coronavirus.
Det er denne opsporing, der skal skabe de bedste betingelser for at bryde smittekæder forårsaget af den særligt smitsomme coronavariant B117, der spreder sig i Danmark, og som ifølge myndighederne vil dominere spredningen af virus fra om en måneds tid med risiko for en eksponentiel stigning i antal smittetilfælde.
»Vi forsøger intensivt at få fat i dem, og vi har fået fat i alle indtil videre«, siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
