Bente Findling-Rottem har en sjælden gigtsygdom. En autoimmun sygdom, hvor kroppen populært sagt angriber sine egne celler. Hver dag tager hun immundæmpende medicin.
»Med et sænket immunforsvar og så min alder risikerer jeg at blive alvorligt syg, hvis jeg skulle blive smittet med coronavirus«, fortæller Bente Findling-Rottem, som er 70 år og bor på Østerbro i København.
Hun er ligesom flere hundrede tusinde andre danskere sårbare over for covid-19. Derfor er hun opsat på at blive vaccineret. Og på at få den mest effektive vaccine. Fordi hun tager immundæmpende medicin, er der risiko for, at en vaccine virker dårligere på hende.
Bente Findling-Rottem har læst på lektien og ved, at den allerede godkendte vaccine fra Pfizer BioNTech har en effekt på 90-95 procent, mens den nye vaccine fra AstraZeneca, som kan blive godkendt på fredag, i de foreløbige kliniske forsøg har en effekt på 62-70 procent.
»Jeg har været meget bange for at blive syg, så jeg vil blive ked af ikke at få den mest effektive vaccine. Jeg håber, at myndighederne vil prioritere de mest sårbare, og at det ikke bare er tilfældigt, hvad man får. Det håber jeg virkelig«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her