0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brostrøm er klar til at stoppe politikeres indgreb ved immunitet

Covid-19 skal kunne fjernes fra listen over ’alment farlige sygdomme’ ved immunitet, siger Sundhedsstyrelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen (arkiv)
Foto: Mads Nissen (arkiv)
Sundhed

Sundhedsstyrelsen lægger op til, at politikerne skal fratages muligheden for at indføre restriktioner og tvangsindgreb mod befolkningen i bekæmpelsen af covid-19.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det fremgår ifølge avisen af dokumenter fra lovarbejdet med den nye epidemilov, der trådte i kraft den 1. marts.

Her skriver Sundhedsstyrelsen, at covid-19 på et tidspunkt skal fjernes fra listen over ’alment farlige sygdomme’, som muliggør indgreb i borgernes frihed.

I november skrev styrelsen således, at en sygdom som corona vil ’skulle nedklassificeres, såfremt der opnås udbredt immunitet i befolkningen, enten gennem vaccination eller ved immunitet efter overstået infektion’.

Professor kalder forslaget fornuftigt

Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet, kalder forslaget fornuftigt, men efterlyser en mere konkret definition af, hvornår covid-19 kan tages af listen.

»Det er en slags tændingsnøgle, som skal drejes, og som kan slukke igen, hvis sundhedsmyndighederne vurderer, at der ikke længere er grundlag for at bruge det bombastiske magtapparat, som ligger i epidemiloven«, siger han.

Sundhedsstyrelsen skriver i et svar til Jyllands-Posten, at der ikke kan opstilles eksakte målepunkter for, hvornår covid-19 skal nedklassificeres. Det afhænger blandt andet af mutationer og nye behandlinger.

I Retspolitisk Forening mener man desuden, at Sundhedsstyrelsens magt i sagen kan være et problem, hvis der foreligger en fejlvurdering.

»Det kan risikere at blive en katastrofe, hvis Sundhedsstyrelsen vurderer forkert, og der vil det være problematisk, hvis ikke Folketinget har været inde over beslutningen«, siger formand Bjørn Elmquist.

Sundhedsstyrelsen har før afskåret politikerne fra at gøre brug af epidemilovens vide beføjelser. Det skete sidste år, da pandemien indtraf i Danmark.

Magten til at afvise politikerne adgang til beføjelserne blev dog taget fra styrelsen, efter en hastelov blev vedtaget i Folketinget.


ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere