Det skrider frem med at vaccinere mod coronavirus i Danmark.

9 ud af 10 over 50 år har fået første vaccinestik

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

I Danmark har mere end 9 ud af 10 borgere over 50 år fået første stik med en coronavaccine. Mere end halvdelen har også modtaget stik nummer to og kan kalde sig færdigvaccinerede.

I alt har 3.068.184 personer fået første stik med en vaccine mod covid-19. Det svarer til 52,5 procent af danskerne. 1.676.621 – svarende til 28,7 procent – er færdigvaccinerede.

Her kan du læse, hvordan det skrider frem med de forskellige vaccinationsgrupper:

Gruppe 1-9:

Borgere over 85 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende:

  • I denne gruppe har 1.561.977 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 95,9 procent af målgruppen. 1.483.877 - svarende til 91,1 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

Gruppe 10A:

Borgere i alderen 60-64 år.

Påbegyndt: 258.316 personer (91,3 procent).

Færdigvaccinerede: 115.435 (40,8)

Gruppe 10B:

Borgere i alderen 55-59 år.

Påbegyndt: 308.060 (88,6).

Færdigvaccinerede: 17.988 (5,2).

Gruppe 10C:

Borgere i alderen 50-54 år.

Påbegyndt: 286.551 (84,4).

Færdigvaccinerede: 4428 (1,3).

Gruppe 10D1:

Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år.

Påbegyndt: 372.809 (61,3).

Færdigvaccinerede: 4862 (0,8)

Gruppe 10D2:

Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år.

Påbegyndt: 225.942 (34,8).

Færdigvaccinerede: 11.725 (1,8).

Gruppe 10D3:

Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år.

Påbegyndt: 37.075 (5,5).

Færdigvaccinerede: 24.311 (3,6).

Gruppe 10D4:

Borgere i alderen 30-34 år.

Påbegyndt: 16.276 (4,7).

Færdigvaccinerede: 13.987 (4,1).

I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer, der er fyldt 16 år. Statens Serum Institut (SSI) opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt man er på flokimmunitet. Fra efteråret får også børn helt ned til 12 år mulighed for at blive vaccineret mod coronavirus.

Opgørelsen medregnes kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark. Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her