Den begyndte allerede i børnehaven, mavepinen. Og den fortsatte hele vejen igennem 0. klasse og 1. klasse, og da Kasper Snerle Kristensen nåede ind i efteråret i 2. klasse, plagede maven så ofte, at han måtte blive hjemme med ondt i maven en eller to dage hver eneste uge, og det samme måtte forældrene så på skift.
Både appetitten og afføringen fungerede sådan set fint, maven gjorde bare ondt. Nogle gange havde han også kvalme. Og ondt i hovedet. Ondt i leddene. Sådan rigtig skidt tilpas, fortæller han, mens vi sidder sammen med begge hans forældre rundt om spisebordet i køkkenalrummet i deres rækkehus i Smørum nordvest for København.
»Vi var der, hvor vi var bange for, at det ville udvikle sig til decideret skolevægring. Altså, at Kasper var på en glidebane, der ville ende med, at han slet ikke kom i skole«, fortæller den nu 9-årige drengs far, René Kristensen, som er børnehavepædagog.
»Ja, vi gjorde jo alt, hvad vi kunne, for at få ham af sted hver morgen. De fleste dage lykkedes det, fordi vi var meget insisterende, men der blev flere og flere dage, hvor han endte med at blive hjemme, fordi han havde det for dårligt til at komme i skole«, supplerer Kaspers mor, Anja Snerle, der er klinikassistent i den kommunale børnetandpleje.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.