For nylig faldt professor Janne Tolstrup, Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, over et gammelt foto på Facebook. Det viste en solrig sommerdag på en dansk strand, måske i 1970’erne.
Sådan så det i hvert fald ud, da hun kiggede nærmere på frisurer og den mere minimale bademode. Det var dog ikke det, der overraskede folkesundhedseksperten, men derimod manglen på deller på de fleste badegæster.


























