Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Urimeligt. Par, der ikke kan få børn sammen, men vælger at bruge en kendt donor - f.eks. en ven, der vil levere sæd - skal selv betale for, at sæddonoren bliver testet for alverdens ting. Det kan koste 20-60.000 kroner.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Urimeligt. Par, der ikke kan få børn sammen, men vælger at bruge en kendt donor - f.eks. en ven, der vil levere sæd - skal selv betale for, at sæddonoren bliver testet for alverdens ting. Det kan koste 20-60.000 kroner.

Sygdom

Det koster dyrt at bruge ven som donor

Hvis man selv har fundet sin æg- eller sæddonor, skal man betale for alverdens sundhedstjek. Det vækker kritik.

Sygdom

Ønsker man at få barn med en donor fra en sædbank, er det stort set gratis.

Men har man selv fundet sin sædleverandør i omgangskredsen, koster det mellem 20.000 og 50.000 kroner at få ham godkendt som donor. Det samme gælder for ægdonorer.

Forskelsbehandlingen vækker bred kritik hos politikere, homoseksuelle og fertilitetsklinikker.

LÆS OGSÅ

»I praksis rammer det især lesbiske par. Og det betyder, at automatisk forældreskab som moder og medmoder ikke er en reel mulighed for dem, for så får de en kæmpestor regning. Det er en urimelig forskelsbehandling«, siger Lilian Thykjær Jørgensen, som er sygeplejerske og souschef på StorkKlinik.

Fertilitetsklinikken er den i Danmark, som inseminerer flest kvinder på årsbasis, og som har den største erfaring med alternative familier.

Lovgivningen er heteronormativ; den er indrettet efter, at en mand og en kvinde, der er partnere, får børn med hinanden. Det bør rettes op

En donor vil normalt blive testet for blandt andet kønssygdomme og screenet for genetiske sygdomme på sædbankens regning, fordi de i det lange løb tjener pengene hjem ved at sælge donorens sæd til mange forskellige kvinder.

Finder parret derimod selv donoren i omgangskredsen, betragtes han ifølge den gældende lovgivning som en helt udenforstående, der i princippet kunne donere sæd til mange børn. Men sædbankerne vil ikke betale for en donor, der ikke skal bruges igen, og så må parret selv betale for undersøgelserne.

LÆS ARTIKEL

Det er direkte »diskriminerende« over for homoseksuelle par, mener Søren Laursen, talsperson for lovstof i Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT): »Det er et kæmpe problem, som vi har arbejdet længe med. Loven opfatter donoren som en person, der ikke er en del af familien, og det er jo helt forkert«, siger han.

Ny lov fjerner ikke barriere
Der var ellers stor begejstring blandt mange barnløse, homoseksuelle, børnerettighedsforkæmpere og politikere, da regeringen og en række andre partier for to måneder siden vedtog at ligestille bøsser og lesbiske med heteroseksuelle, når det gælder børn undfanget ved kunstig befrugtning.

Lovændringen betyder, at den såkaldte medmoder automatisk kan blive juridisk forælder til barnet allerede fra fødslen, ligesom fædre i heteroseksuelle par kan blive det, selv om sæden kommer fra en donor.

Ifølge de gamle regler blev kun den gravide i første omgang juridisk forælder til barnet, hvis parret var to kvinder. Først efter to og et halvt år kunne medmoderen søge om adoption.

Loven opfatter donoren som en person, der ikke er en del af familien, og det er jo helt forkert



Men den nye lov fjerner altså ikke den barriere, at det er dyrt at bruge en donor, man kender. Æg- eller sæddonoren havner nemlig i samme kategori som helt fremmede donorer, for der er kun to kasser: partnere og ikkepartnere.

Den sidste gruppe skal tjekkes for mange flere ting end den første, forklarer Frank Wendelbo-Madsen fra Sundhedsstyrelsen.

LÆS DEBATINDLÆG

»Logikken er, at man med en intim partner har en vis mulighed for at kende til genetiske og arvelige sygdomme i familien. Det kan man ikke med en ukendt donor, så undersøgelserne er et forsøg på at få nogenlunde samme vidensniveau om den biologiske forælder, som hvis det havde været en partner«, siger han.

Ændring skal ske i EU

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grundstenen til den kategoriske opdeling stammer fra EU’s såkaldte vævsdirektiv, der forudsætter, at en donation af kønsceller mellem en mand og en kvinde kun betragtes som privat, hvis man står »i et intimt fysisk forhold til hinanden«. Søren Laursen fra LGBT er rasende over definitionen: »Lovgivningen er heteronormativ; den er indrettet efter, at en mand og en kvinde, der er partnere, får børn med hinanden. Det bør rettes op«.

LÆS OGSÅ En løsning på problemet kunne være at indføre en slags mellem-kategori af donorer, som den gravide kender godt, og som derfor ikke skal testes så grundigt. Men den ændring skal altså primært ske i EU-regi, og det bliver umiddelbart afvist. »Vi går ikke ind for en introduktion af begrebet ’kendt donor’, fordi risikoen er den samme som med donation fra en fremmed. Hvis der ønskes en kendt donor, vil en risikovurdering derfor være påkrævet«, skriver talsmand for EU’s sundhedskommissær Frederic Vincent i en mail til Politiken. I mellemtiden har sundhedsministeren bedt Sundhedsstyrelsen undersøge, om Danmark kan fortolke de eksisterende regler på en måde, som lemper kravene til de kendte donorer.







StorkKlinik har i øjeblikket flere lesbiske par med kendte sæddonorer, som har måttet sætte deres graviditetsforsøg på pause, fordi Sundhedsstyrelsen netop har indskærpet, at de skal gennemtestes indtil videre. Udskrivningen til undersøgelserne kan være uoverskuelig for nogle.

»Vi håber selvfølgelig, at reglerne bliver lavet om, men ved jo ikke, hvornår det eventuelt sker«, fortæller Lilian Thykjær Jørgensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce