Dem med ondt i ryggen, særligt dem med diskusprolaps, burde springe op i ren jubel.
Og nobelprisen burde nok også lige hives frem, siger en af Storbritanniens førende neurokirurger til britiske The Guardian.
»Lærebøgerne om rygsygdomme bliver nødt til at skrives om«, siger en af forskerne fra Syddansk Universitet, overlæge og professor Claus Manniche, der leder Rygcenter Syddanmark i Middelfart, til politiken.dk.
Han har sammen med seniorforsker Hanne Albert i spidsen og radiolog Joan Solgaard brugt ti år på at finde frem til, hvad mange rygproblemer, især diskusprolapser, skyldes. Svaret har forskerne nu endelig fundet og publiceret i to videnskabelige artikler i European Spine Journal, ledsaget af en lederartikel fra en af verdens førende eksperter i rygsygdomme.
DOKUMENTATION Læs de to artikler her og her ( eksterne link)
Det revolutionerende nye i de danske forskeres eksperimenter og konklusioner er, at en tremåneders antibiotika-kur kan afhjælpe smerterne på op til 20 procent af diskusprolapstilfælde. Det skyldes, at forskerne har fundet ud af, at det er bakterien Propionibacterium acnes, der plager mange rygge og tilfører dem ulidelige smerter.
Det er den samme bakterie, der også findes på vores hud og i mundhulen og kan give både bumser og tandbylder.
»Mange mennesker får en diskusprolaps, som hos de fleste heler igen. Men det afgørende nye er, at 45 procent af de, der har en almindelig diskusprolaps har denne bakterie inde i bruskskiven«, siger Claus Manniche. Det betyder med andre ord, at bumsebakterien kan forårsage langtidsskader, som medfører kroniske smerter. Men bakterien kan dræbes ved en intensiv antibiotika-kur på tre måneder.
Hånet og gjort grin ad
Bakterierne trives og udvides i mørke, og ilt dræber dem. Derfor finder de en perfekt tilværelse i bruskskiven, hvor de ifølge forskerne formentligt søger hen som ved et åbent sår. Tidligere har man gået ud fra, at der kun meget sjældent kunne være bakterier i bruskskiven.
Hanne Albert og Joan Solgaard fik idéen til, at de hvide pletter, der ofte observeres på en MR-scanner efter en prolapsoperation, kunne tænkes at være en bakterieforårsaget infektion, som måske kunne behandles med antibiotika.
»Når man nu alligevel har lukket op i forbindelse med en operation, så har vi sendt væv til dyrkning og analyse på et engelsk laboratorium og fundet ud af, at der er mange af de her bakterier, der har søgt ly i bruskskriven. Det er ikke noget, man gør rutinemæssigt«, siger Claus Manniche.
Hvorfor har man ikke opdaget bakterierne tidligere?
»Sådan er det bare. Det har man ikke tænkt. Nogle skal jo tænke det første gang«, svarer overlægen. Han forklarer, at britiske Dr. Sterling allerede i 2001 luftede idéen i en videnskabelig artikel i et anerkendt medicinsk tidsskrift, Lancet.
LÆS GUIDE
»Men ingen troede på ham. Han blev hånet fuldstændigt og udråbt til at være gal«, siger Claus Manniche og tilføjer, at det er det forsøg, som de danske forskere så har gentaget.
»Jeg husker også, at folk rystede på hovedet af os og spurgte 'Er I blevet skøre?' og 'Er jorden blevet flad igen?' og alt det dér. Så det er rart at kunne stå i dag og sige, at der var sgu nok noget om det«, siger han.
Kan kurere 20.000 danskere med diskusprolaps
Claus Manniche vurderer, at omkring 20 procent af de 100.000 voksne danskere med kroniske vedvarende smerter efter diskusprolaps, altså 20.000 mennesker, sandsynligvis kan kureres ved hjælp af kuren. På verdensplan er der ifølge overlægen i teorien tale om adskillige millioner mennesker.
Forskerne har også sammenlignet resultater mellem folk med diskusprolaps, der henholdsvis modtager og ikke modtager en tre måneders antibiotika-kur.
»Resultatet er indiskutabelt. De, der fik aktiv medicin i tre måneder fik det bedre på alle vigtige parametre. Deres smerter, funktion og arbejdsevne«, siger Claus Manniche og tilføjer, at smerterne hos behandlingsgruppen efter tre måneders medicin svandt til »under det halve«.
