Den ene er munter og sofistikeret, den anden er tung og traurig. To fine, men meget forskellige film giver deres bud på kønsdramaer fra fortiden.
’Wicker’ og ’Rose’ er to aktuelle eksempler på den tillokkende frihed, der ligger i at henlægge dramaet om kønnet til fortiden.
Jeg tror, der er to gode grunde til at gøre det. For det første opnår man en distance, hvor man kan sætte kønsidentiteten til debat uden straks at blive viklet ind i nutidens heftige identitetskampe.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Er du bekymret over vurderingen af din grund eller bolig? Så kom til debatmøde, når Vurderingsstyrelsen besøger Politiken og hjælper dig med din boligsag. Stil dit spørgsmål direkte til direktøren onsdag 18. november kl. 19 i Politikens Hus.
Billet for abonnenter: 40kr.
Pris uden abonnement 80 kr.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
