Der var engang, hvor det hed ’varm kakao’, men det skulle måske have heddet ’varm vekao’. Vi skal nemlig ikke mere end 10-15 år tilbage, før vinterdrikken var lavet af Nesquick, O’boy eller opvarmet Matilde. Produkter med et meget lavt kakaoindhold. I dag ser billedet helt anderledes ud. Nu hedder det ’varm chokolade’. Og på cafeer og kaffebarer er det mørk og bitter chokolade med tårnhøj kakaoprocent, der røres i mælken.
»Chokoladepinde til varm chokolade har været i vækst over alle årene hos os. Det er et produkt, der har været meget populært i mange år. Alene sammenlignet med sidste år er salget af produkter, hvori chokoladepinden indgår, fordoblet hos os«, fortæller Sinne Fiil Fredslund, marketingchef hos Espresso House i Danmark.
Hun ved, hvad hun taler om. For før kaffekæden kom til at hedde Espresso House, hed den i Danmark Baresso og introducerede for 10 år siden danskerne for varm chokolade tilberedt med chokolade på en pind og rørt ud i varm mælk.
»Espresso House havde ikke samme koncept, da de overtog Baresso, men i Danmark har vi simpelthen valgt, at chokoladepindene skal indgå i sortimentet, fordi gæsterne ønsker det«, fortæller Sinne Fiil Fredslund fra Espresso House Danmark.
Den danske forkærlighed for varm chokolade lavet med pind gør, at det i dag ikke kun er kaffebarer og cafeer, der har dem. Også supermarkeder og chokoladebutikker sælger chokoladepinde til omrøring i mælk, men i supermarkederne betragtes chokoladepindene som en nichevare.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind