0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Materialiseret ondskab

Foto
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Foto
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For næsten 20 år siden forærede fotograf Viggo Rivad mig et billede.

Faktisk tror jeg, at jeg spurgte om jeg ikke måtte få det. Det var et billede, han havde taget under et besøg i koncentrationslejren Auschwitz.

Sidste søndag skrev Viggo Rivad i Politikens Kronik – og viste billeder – fra nogle af sine besøg i Auschwitz. Han fortalte om, hvor stort et indtryk hans første besøg havde gjort, og hvor vigtigt det havde været for ham at vende tilbage.

Selv har jeg aldrig været i Auschwitz. Det er en fejl og egentlig mærkeligt, for som barn og ung læste jeg alt, hvad der var at læse om den danske modstandskamp under besættelsen.

Dels var den ikke længere væk, end at den og Anden Verdenskrig fyldte meget i det danmarksbillede, jeg voksede op i. Dens præsenthed var én ting, men krig, forfølgelse, myrderier, modstand og lidelse var selvfølgelig emner, der fascinerede mig. Hvilket de stadig gør. Ikke at indrømme det er jo selvbedrag.

Billeder af fanger i stribet koncentrationslejr-dragter, bjerge af sko, briller, kufferter og så videre har så at sige været en del af min visuelle opvækst. De hørte bare til, som en del af opdragelsen og den historiske bevidsthed, som blev én overgivet, eller som man tiltvang sig.

Alligevel blev jeg meget berørt, da jeg i slutningen af 1980’erne for første gang så Viggos billeder fra Auschwitz. De gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. På trods af den voldsomhed hvormed de talte til mig, eller måske i kraft af den, hang billedet i mange år på væggen i stuen i Rødovre. Midt i mellem portrætter af børn og familie.

En mand tager et fotografi af et fotografi. Og på uforklarlig vis bliver billedet mere end blot en reproduktion af et billede. Det, som billedet forestiller, lever videre i et nyt billede.

Klarer at blive ’oversat’ af et andet menneske uden at miste sin oprindelige kraft. Ja, måske tilføres det ligefrem ekstra styrke ved at blive set på af Viggo, fastholdt af hans kamera, kopieret i hans mørkekammer, og vist frem for andre mennesker, end dem der har set det i selve lejren?

De billeder, Viggo har fotograferet, er meget enkle. Som billederne i Auschwitz eller Pol Pots billeder af den million mennesker, de minutiøst fotograferede og registrerede, inden de slog dem ihjel. Enkle fotografier af ansigter, der ser på dig.

Hvis jeg viser dig et billede, som forestiller resterne af en stor burger, så er det et billede af resterne af en stor burger. Men hvis jeg fortæller dig, at præcis resterne af denne burger er den sidste burger, Elvis Presley satte tænderne i, så er det straks en hel anden burger.

Vi kan ikke se på billeder uden at koble vores viden om det, vi ser på, ind i vores tolkning. Så selvfølgelig er jeg påvirket af, at jeg ved, at de mange portrætter fra Auschwitz er billeder af mennesker, som blev gasset ihjel. Men det er ikke det hele.

For måske virker billederne så stærkt, fordi de repræsenterer det fysiske bevis på den materialiserede ondskab. Ikke alene slår vi dem ihjel, vi sørger først for, at de vil blive husket for evigt.

Måske er det fordi billederne vidner om en ondskab, der er kold. Velovervejet og velgennemført. Havde det været formildende, hvis den havde været synlig lystfyldt? Nej, men så havde den måske været lettere at forstå for os, som ikke har oplevet det.

Viggo Rivads billeder vidner om, at man kan give oplevelser videre, også selv om de fra starten er ’andenhånds’. Bare man selv føler nok.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere