Camilla Stephans far arbejdede som freelancefotograf i Nordsjælland og tog hende ofte med ud på sine opgaver.
Hun fotograferede ikke selv, men husker, at hans kamera hele tiden ramte hende i hovedet, fordi det hang i hendes højde. Selv om hun på den måde fik banket fotografiet ind i hovedet, begyndte hun først selv at få smag for at fotografere under et ophold på en designhøjskole i 2001.



























