0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Foto: Hun tegner blomster og sommerfugle på kvinder, der har fået kroppen slået i stykker af mænd

En russisk tatovør tilbyder gratis at dække arrene på kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet. Rusland har ændret loven, så det bliver mindre strafbart for mænd at banke deres hustruer og kærester.

Hun hedder Yevgeniya Zakhar, hun har en tatoo-shop 1.200 km fra Moskva - og hun har travlt.

Det har hun haft, siden hun for noget tid siden skrev på sociale medier, at hun gerne gratis vil hjælpe kvinder med dække deres ar efter vold i hjemmet - med blæk.

Den russiske tatovør i byen Ufa lagde ud med at åbne sin forretning for mellem to og fire kvinder hver dag. Men efter et stykke tid blev det så hårdt at høre deres voldsomme historier, har hun fortalt, at hun nu i stedet har én fast dag i ugen, hvor hun tager imod voldsofrene.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

En sommerfugl til Nadezhda, der er blevet tatoveret flere gange for at skjule ar efter vold derhjemme.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Guldar, et andet voldsoffer, kniber øjnene sammen i smerte fra nålen.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Og dette er Lilya, også offer for vold derhjemme - før og efter.

Billederne er taget af Associated Press-fotografen Vadim Braydov, der flere gange gennem de seneste par måneder er vendt tilbage til den 33-årige tatovør og har fulgt hendes arbejde.

I februar blev en ny lov i Rusland vedtaget, som gør det mindre risikabelt for mænd at banke deres hustruer. Som Politiken har beskrevet, skal volden - så længe den ikke resulterer i hospitalsindlæggelse - i fremtiden ses som en ’administrativ forseelse’, der højst kan indbringe 15 dages arrest og typisk vil give en bøde på mellem 580 og 3.500 danske kroner. Hidtil har voldsmanden risikeret op til to års fængsel.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Måske skal der også være én her? Tatovøren og en kvinde, der er kommet for at få hjælp.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Viktoria, voldsoffer, på tatoo-briksen.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Lilya - i spejlet hos Yevgeniya Zakhar.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Smerte på smerte. Blæk på ar.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Den 33-årige tatovør på arbejde. Ar og brændemærker er det, voldsofrene oftest kommer til hende med.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Spotlight på det, der har gjort ondt.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Lyaysan ser sig i spejlet.

Vadim Braydov/AP
Foto: Vadim Braydov/AP

Tak!

Ifølge en undersøgelse foretaget i 2011 af bl.a. det russiske sundhedsministerium er 20 procent af alle landets kvinder mellem 15 og 44 år blevet udsat for fysisk vold af deres partner mindst én gang i livet. 6 procent af kvinderne var blevet udsat for fysisk vold af deres partner inden for det foregående år.

Annonce