Datoen er 11. april 1992.
En historisk politisk magtkamp udspiller sig i landets største parti, Socialdemokratiet.
Hovedpersonerne er formand Svend Auken og næstformand Poul Nyrup Rasmussen. Og kampen handler ikke kun om, hvem der har retten til at kalde sig partiformand, men også retten til at kalde sig statsminister i en ikke fjern fremtid.
Socialdemokratiets forretningsudvalg har i al hast indkaldt til ekstraordinær kongres i Vejle. Forinden har Nyrup - efter flere måneders rygter - bekendtgjort, at han melder sig som modkandidat til Auken. Efter de indledende procedurer får han som den første taler ordet.
Det er en stigende utilfredshed blandt stærke kræfter i det socialdemokratiske bagland, der har givet Nyrup mod på at tage kampen op mod Auken, hans nære politiske partner gennem mange år.
Stemmer i partiet vurderer ikke, at Auken kan formå at få partiet til at genvinde regeringsmagten, og efter knap 10 år i opposition er tålmodigheden ved at være opbrugt.
På dagsordenen til den ekstraordinære kongres er kun et enkelt punkt: Valg af formand. Udover de to kandidater er også Frank Jensen på talerstolen som anbefaler for Auken og Marianne Bruun som anbefaler for Nyrup. Alt sammen for rullende kameraer. Den endelige beslutning er op til de delegerede.
359 stemmer på Nyrup, 187 stemmer på Auken. Ni stemmer blankt.
Og dermed oplever landet største parti for første gang nogensinde, at en siddende partiformand bliver væltet i et kampvalg.
Efter fem år på formandsposten må Svend Auken se sig slået. Socialdemokratiets formand hedder nu Poul Nyrup Rasmussen.
Året efter, 25. januar 1993, kan Socialdemokratiet igen danne regering, og Poul Nyrup kan kalde sig statsminister. Svend Auken fortsætter som socialdemokratisk folketingsmedlem - og i perioder minister - frem til sin død i 2009.