Historien om 'Humans of New York' er ret amerikansk. Det er noget med at tro på sig selv og ellers bare arbejde som en hest. Og så lige pludselig ... bingo!
I sommeren 2010 bliver Brandon Stanton, der i dag er 30 år, fyret som børsmægler i Chicago. I næsten tre år har al hans energi og tankevirksomhed været rettet mod at lave penge for børsmæglervirksomheden Gambit Trading , men det er han sådan set alligevel blevet træt af, så nu hvor han har muligheden, beslutter han sig for at lave noget, han synes er sjovt. I månederne op til fyringen har han gået og dyrket en hobby i sin fritid: Han har taget fotos fra Chicagos gader med et halvprofessionelt kamera. Hans billeder er ikke fantastiske, men han synes selv, at de kan et eller andet.
Mor, siger han så til sin mor, jeg vil være fotograf, og før han ved af det, er han taget på en tur rundt til en række amerikanske storbyer, hvor han fotograferer som en sindssyg. I New Orleans, Pittsburg og Philadelphia tager han dagligt omkring tusind billeder af alt muligt og lægger de 30-40 bedste ud på sin personlige Facebook-profil. Det er jo ikke noget, man kan leve af, men han har en lille opsparing at tære af efter sine år i pengebranchen. Han har heller ikke sat sig nogle ambitiøse overordnede mål, men han har en vag forestilling om, at han måske en dag kan leve af at sælge prints af sine bedste fotos. Lad være med at spekulere og lad være med at vente, siger han til sig selv. Bare arbejd så hårdt, du kan. Arbejd, arbejd!
På et tidspunkt indsnævrer Stanton sit fotografiske fokus:
