0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Elena Chernyshova
Foto: Elena Chernyshova

Sådan lever man i en af verdens mest forurenede byer - og sådan dør man

Der er vinter ni måneder om året. Og bælgmørkt døgnet rundt i to. Velkommen til frostboks-byen Norilsk, som ... ja, så også lige er Ruslands mest forurenede by.

Alexander ligger på ryggen i en seng på hospitalet. Han har kræft. Og dagen efter, at dette billede bliver taget, dør han.

Alexander boede hele sit liv i den sibiriske by Norilsk - og det forklarer en del, desværre.

Norilsk, der ligger 400 km nord for polarcirklen, er den 7. mest forurenede by i verden. Og nummer 1 i Rusland.

Byens industri blev grundlagt i midten af 1930’erne af Gulag-fanger, som byggede minen og en sværm af fabrikker, der udvinder tungmetaller. Hvert år lukker de 2 tons svovldioxid, kvælstofoxider og andre giftstoffer ud i atmosfæren.

Det kan de 170.000 mennesker, der bor i Norilsk i dag, godt mærke. Antallet af kræfttilfælde er dobbelt så højt som i resten af Rusland. Og den forventede levealder ligger 10 år under landsgennemsnittet, der med sine 60 år i forvejen er lavt.

Den russiske fotograf Elena Chernyshova boede syv måneder i Norilsk, og i billedserien ’Days of night, nights of day’ fortæller hun historien om et sted, hvor mennesker ud over sundhedsrisikoen lever med en årlig gennemsnitstemperatur på minus 10 grader – læs lige det igen: minus 10! i gennemsnit! – og med dage i februar, hvor termometret rammer minus 55. Hvor vinteren varer 280 dage, og hvor der er snestorm i de 130. Og som om det ikke skulle være udfordring nok: Med polarnætter i knap to måneder, hvor solen ikke når over horisonten, og der er mørkt 24 timer i døgnet.

Jamen. Hvorfor BOR man dér, er det svært at lade være med at spørge. Elena Chernyshova giver – på indbyggernes vegne – det enkle svar, at de er født dér og det er derfra, deres verden går. Og at den slags ændrer man ikke så let på. Og måske har alle steder brikker, der kan samles til noget, der føles som et godt liv.

Alexander elskede for eksempel naturen omkring Norilsk. Og følte sig tæt knyttet til området på grund af den. Og ville ikke flytte. Selv om kærligheden formentlig endte med at slå ham ihjel.

Elena Chernyshova
Foto: Elena Chernyshova

Ud over at være Ruslands mest forurenede by, er Norilsk også den største by nord for polarcirklen. Kun 84 dage om året er temperaturen over nulpunktet.

Elena Chernyshova
Foto: Elena Chernyshova

Om vinteren, der strækker sig over 9 måneder, kan selv en simpel rejse være en farlig ekspedition. Når der er snestorm, organiseres den offentlige transport i kolonner af 15-30 busser, der transporterer arbejderne til deres arbejdspladser. Hvis en af busserne bryder sammen, føres passagererne over i en anden bus.

Elena Chernyshova
Foto: Elena Chernyshova

De barske vinterforhold gør det i lange perioder umuligt at være udenfor, så en stor del af både voksnes og børns liv tilbringes hjemme.

Elena Chernyshova
Foto: Elena Chernyshova
Elena Chernyshova
Foto: Elena Chernyshova

På grund af de mange polarnætter og polardage lider en stor del af Norilsks indbyggere af kvalme, søvnløshed, angst og udmattelse, afhængig af årstiden.

Elena Chernyshova
Foto: Elena Chernyshova

Forholdene tager også hårdt på byens bygninger. Mange af dem er i dårlig stand på grund af klimaet - og manglende vedligeholdelse.