Alexander ligger på ryggen i en seng på hospitalet. Han har kræft. Og dagen efter, at dette billede bliver taget, dør han.
Alexander boede hele sit liv i den sibiriske by Norilsk - og det forklarer en del, desværre.
Norilsk, der ligger 400 km nord for polarcirklen, er den 7. mest forurenede by i verden. Og nummer 1 i Rusland.
Byens industri blev grundlagt i midten af 1930’erne af Gulag-fanger, som byggede minen og en sværm af fabrikker, der udvinder tungmetaller. Hvert år lukker de 2 tons svovldioxid, kvælstofoxider og andre giftstoffer ud i atmosfæren.
Det kan de 170.000 mennesker, der bor i Norilsk i dag, godt mærke. Antallet af kræfttilfælde er dobbelt så højt som i resten af Rusland. Og den forventede levealder ligger 10 år under landsgennemsnittet, der med sine 60 år i forvejen er lavt.
Den russiske fotograf Elena Chernyshova boede syv måneder i Norilsk, og i billedserien ’Days of night, nights of day’ fortæller hun historien om et sted, hvor mennesker ud over sundhedsrisikoen lever med en årlig gennemsnitstemperatur på minus 10 grader – læs lige det igen: minus 10! i gennemsnit! – og med dage i februar, hvor termometret rammer minus 55. Hvor vinteren varer 280 dage, og hvor der er snestorm i de 130. Og som om det ikke skulle være udfordring nok: Med polarnætter i knap to måneder, hvor solen ikke når over horisonten, og der er mørkt 24 timer i døgnet.
Jamen. Hvorfor BOR man dér, er det svært at lade være med at spørge. Elena Chernyshova giver – på indbyggernes vegne – det enkle svar, at de er født dér og det er derfra, deres verden går. Og at den slags ændrer man ikke så let på. Og måske har alle steder brikker, der kan samles til noget, der føles som et godt liv.
Alexander elskede for eksempel naturen omkring Norilsk. Og følte sig tæt knyttet til området på grund af den. Og ville ikke flytte. Selv om kærligheden formentlig endte med at slå ham ihjel.
Ud over at være Ruslands mest forurenede by, er Norilsk også den største by nord for polarcirklen. Kun 84 dage om året er temperaturen over nulpunktet.
Om vinteren, der strækker sig over 9 måneder, kan selv en simpel rejse være en farlig ekspedition. Når der er snestorm, organiseres den offentlige transport i kolonner af 15-30 busser, der transporterer arbejderne til deres arbejdspladser. Hvis en af busserne bryder sammen, føres passagererne over i en anden bus.
De barske vinterforhold gør det i lange perioder umuligt at være udenfor, så en stor del af både voksnes og børns liv tilbringes hjemme.
På grund af de mange polarnætter og polardage lider en stor del af Norilsks indbyggere af kvalme, søvnløshed, angst og udmattelse, afhængig af årstiden.
Forholdene tager også hårdt på byens bygninger. Mange af dem er i dårlig stand på grund af klimaet - og manglende vedligeholdelse.
Om sommeren er luften særlig forurenet. Temperaturforskellene i de forskellige luftlag forhindrer røgen i at stige til vejrs, og som følge heraf fyldes Norilsks gader af kvalmende smog. Byen er omgivet af fabrikker, så uanset vindretningen trænger der altid røg ind.
Undersøgelser har vist, at den dårlige luftkvalitet er skyld i over 30 procent af alle dødsfald blandt børn og mere end 20 procent af dødsfald blandt voksne.
Fabrikkerne og minerne er i drift 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Arbejdsdagene ligger, så der er tre dages arbejde og en dags hvile.
Arbejderne er nødt til at bruge masker eller iltbeholdere for at trække vejret. Forurening, varme og larm er med til at belaste arbejdsforholdene. Som kompensation tilbydes arbejderne lange ferier på 90 dage, og pensionsalderen er sat til 45 år.
Al natur er ødelagt i en radius af 30 km rundt om byen. De unge bruger i stedet industriområderne som mødesteder.
Indbyggerne er med andre ord nødt til at køre 30 kilometer i bus og gå resten af vejen for at nå frem til det nærmeste naturområde. Dolgoefloden ligger midt i Norilsk og bliver brugt til at afkøle kraftværket, der ligger tæt på. Kølesystemet sprøjter vand ud af beholdere og er populært blandt børn og unge, når det er varmt.
Nogle skaber selv deres egne grønne oaser i lejlighederne.
I en af byens børnehaver dyrker børnene gymnastik uden tøj for at lære at modstå kulden og forberede dem på vinteren.
Trods de vanskelige levevilkår og miljøproblemerne er fødselstallene i Norilsk højere end i andre områder af Rusland. Men klimaet og miljøet skader kvindernes helbred: Størstedelen af gravide kvinder, der selv er født i byen, får foretaget et kejsersnit.
Det uafbrudte sollys forstyrrer folks nattesøvn. Men indbyggerne i Norilsk fortæller, at de har brug for lys, og efter en lang arbejdsdag er de så udmattede, at lyset ikke generer dem, når de skal sove, siger de.
Midnatssolen strækker sig fra slutningen af maj til slutningen af juli. Indbyggerne sørger for at være udenfor så meget som muligt, og tit går de ture til sent om natten.
Om vinteren får byens børn kun lov at begive sig udenfor under særlige omstændigheder. I børnehaven er der indrettet store aflukkede rum til børnene, så de kan cykle og løbe, når det er koldt udenfor.
88-årige Anna Vasiljevna Bigus blev som 19-årig skilt fra sin familie i Ukraine og tilbragte 10 år af sit liv i en Gulag-lejr i Norilsk. Da hun blev løsladt i en alder af 29, havde hun mistet alt i Ukraine - og blev i Norilsk, hvor hun fik familie og har boet siden.
Norilsk har en særlig badeklub, hvor man svømmer gennem huller i isen. Temperaturen er irrelevant. Jo koldere det er, desto flere mennesker møder op. Selv hvis temperaturen kryber under minus 40 grader, kommer folk for at bade.
Tidligere, da Norilsk var en vigtig by for Sovjetregimet, var lønningerne op mod fire gange højere end i resten af landet. Sådan er det ikke længere. Leveomkostningerne har altid været høje, blandt andet fordi alle fødevarer skal importeres. Og fordi man godt kan mærke det på sin varmeregning, når man bor i en by, hvor vinteren varer i ni måneder.
Elena Chernyshova er russisk selvudlært fotograf. Hun er født 1981 i Moskva - og hendes arbejde har været publiceret i bl.a. National Geographic og Le Monde - og senest blev hendes billeder vist i New York i januar på udstillingsstedet The Half King.
Se flere af Elena Chernyshovas fotografier på hendes website.