De fik ingen instrukser. Kvinderne. Billedet blev taget enten i deres hjem eller i fotoatelieret – og fotografen bad dem bare om at stille sig op, så han kunne portrættere dem sammen. Mødrene, døtrene, søstrene.
Alligevel – eller måske rettere: derfor – skete det hver gang. At de arrangerede sig, så familiemønstret trådte frem. Kærligheden, nærheden, sammenholdet – men også spændingerne. Rollefordelingen. Den stille - men i mange familier også opslidende - sandhed, at der er nogle, der bestemmer mere end andre. Nogle, der er mere forbundet med hinanden end andre. Nogle, der elsker hinanden højere end andre.
Stuart McIntyres udstilling ’Mor/Datter’, der netop er åbnet på Museet for Fotokunst i Odense, består af 45 fotos af mødre og døtre i to, tre eller fire generationer. Som man måske aner på buksetern og skjorteflipper er serien ikke taget i går; den er fra 1981 – men stadig aktuel, mener museumsdirektør Ingrid Fischer Jonge:
»Jeg så fotografierne udstillet første gang i 1982, hvor de gjorde et stort indtryk på mig, og det gør de stadig. Nogle er rigtig, rigtig smukke – og nogle dybt rystende. De psykologiske spændinger i en familie er et evigtgyldigt tema. Og derfor holder det også i dag«.
