Han kan stadig huske, hvor yndig hun så ud med sine fine slangekrøller og det brede hvide silkebånd. »Hej med dig, brormand - jeg hedder Enitz«, pludrede hun. »Hvem? Nåh mig, jeg hedder Vagn, men de kalder mig Wangse, og det må du da også gerne, hvis du altså vil det«, stammede han. »Kan du løbe på rulleskøjter, Wangse?«, sagde Enitz.
Det var kærlighed ved første blik. De var 12 år gamle. Vagn, den lille jydedreng, var på ferie hos sin onkel i København og havde fået besked på at gå over til skomageren på den anden side af vejen. Skomageren var Enitz far.
Siden er der kun få øjeblikke, hvor deres kroppe ikke har berørt hinanden. Altså efter barndommen, hvor kontakten i lange perioder foregik som brevveksling mellem Jylland og Sjælland.
I dag er de 87 og 88 år og har været gift i 66. Og er mere forelskede end nogensinde, siger de. Nogle gange glemmer demente Enitz lidt, hvem Vagn er, men så finder han bare et ark med deres vielsesattest frem – og et bryllupsbillede - og siger: »Se! Det er jo mig, Wangse«.
