0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Trine Søndergaard
Foto: Trine Søndergaard

Kvinder iklædt en slags sorgens Rolls-Royce

Fotokunstneren Trine Søndergaards nye udstilling handler om, hvad vi viser hinanden. Og ikke mindst: Ikke viser hinanden.

FOR ABONNENTER

Den danske fotokunstner Trine Søndergaard har for vane at gå ind på små museer rundt omkring, når hun får øje på dem i landskabet. Eksempelvis i Tønder, hvor hun på Museum Sønderjylland fandt en fin gammel samling af kniplinger.

Og blev betaget af det sirlige håndarbejde, som kvinder tilbage i 1700-tallet og 1800-tallet har brugt årevis på at lave, så andre kunne tage det på, når de var kede af det. Nu har hun fotograferet en række lokale piger fra Tønder og deres vinterblege ansigter bag de kostbare sorte kniplinger.

»Før i tiden bar man i højere grad sine følelser uden på. Man viste udadtil, at man var i sorg og havde et visuelt sprog for følelser - det var noget, man puttede i tøjet. Men det er forsvundet i vores kultur, i dag er sorg noget, man bærer indeni i et meget privat rum«, siger Trine Søndergaard, der også er betaget af al den tid og tålmodighed, der er lagt i kniplingerne.

»De kniplinger, jeg har fotograferet på museet, er nogle gamle, franske sørgekniplinger som har været ekstremt kostbare på den tid. Det har været ligesom at have en Rolls Royce. Når man ser blonder og fint fransk undertøj i dag, så er det lavet på maskine, men de her kniplinger har nogle kvinder siddet og lavet i hånden, og de har brugt utrolig meget tid på det. Og jeg er så fascineret af den menneskelige kunnen og den tid og ro og tålmodighed, der ligger bag. Det er en kontrast til i dag, hvor jeg næsten ikke har tid til at lære min datter at binde snørebånd«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce