Da magasinet KBH-dk sidste år beskrev området ved Nørrebro Station, var billedet dystert:
»Bygningens facader og indvendige vægge er fyldt med graffiti og hærværk, folk tisser og efterlader afføring i krogene, og når mørket falder på, føler mange borgere sig utrygge ved at færdes på og omkring stationen«.
Hanne Pedersen har boet ved Nørrebro Station siden hun var 18 år gammel. I dag er hun 75 og mener, at området er ved at gå i forfald. “Det er herude, at alle nationaliteter samles. Det gør mig lidt utryg, at jeg ikke kender de mennesker, som er omkring mig”, forklare Hanne, mens hun sidder på bænken i solen og hviler sine ben.
Hver dag starter handlen med romaerne ny. Opladere, sko, telefoner med ødelagte skærme, ledninger. Alle varerne ligger på jorden, som var det affald.
Magasinet Euroman har omvendt udpeget samme stationsområde som et kaotisk »yndlingssted«, hvor »store, evigt travle og multikulturelle menneskeflokke driver forbi graffitifacader i et område, der i Danmark ikke findes mere urbant, farverigt, uplanlagt og internationalt sammensat«.
En borgeralliance på Nørrebro og i Nordvest, der kalder sig Medborgerne, synes dog ikke, at »uplanlagt« nødvendigvis er et plusord.
De vil have et løft til området, hvor romaer holder gadesalg på fortovet af tv-skærme og mobiltelefoner - varer som ifølge politiet nogle gange er tyvekoster - hvor højbanen hæver sig over gademylderet og den udbredte graffiti, og hvor den fredede funkisbygning, stationen, er monumentet i et særegent bylandskab.
Metrolinjen 'Cityringen', der åbner i juli 2019, er blot ét af de byggerier, som er i gang tæt ved Nørrebro Station. Store lejlighedskomplekser skyder frem, så dagligt kommer de orange arbejdere forbi.
Efter en underskriftindsamling måtte Medborgerne for få uger siden dog skuffede konstatere, at kommunen ikke i denne omgang sætter store pengebeløb af til kvarterets miljø. Næste år vil en ny metrostation åbne ved siden af Nørrebro Station, og til den tid ønsker Medborgerne bedre forhold.
Koordinator hos Medborgerne, Andreas Lloyd, håber, at det ideoplæg, som Borgerrepræsentationen vedtog i 2015 efter en omfattende borgerinddragelsesproces, endelig kan blive til virkelighed på næste års kommunalbudget. Det omfatter grønne passager langs højbanen, butikker og værksteder under højbanen, samt en tryg opholdsplads på Basargrunden foran stationen.
Superkontrast
Henrik Gutzon Larsen, lektor ved Lund Universitet vurderer, at når området kan virke så enten truende eller fascinerede på mange mennesker kan det skyldes, at så mange af Københavns øvrige kvarterer er »herskabeliggjorte«.
»Så bliver de få tilbageværende områder som dette med uplanlagt kaos mere synlige«.
I takt med at byen bliver renere og mere strømlinet, sker der også en sammentrængning på mindre plads af de mennesker, der af nød eller lyst søger de mere stadig mere sjældne uregulerede steder - og dermed bliver det også mere intenst, påpeger Henrik Gutzon Larsen, der selv er vokset op nær nordvestkvarteret.
Netop sammentrængningen af dem, der ikke er plads til i den øvrige del af storbyen, kunne for nogle år siden ses tydeligt på Vesterbro, hvor narkomanerne var blevet klemt sammen på et lille område.
»Og når en masse mennesker, der ikke er plads til andre steder, mases sammen, kan det godt blive mere aggressivt og ubehageligt«, siger Henrik Gutzon Larsen fra Lund Universitet.
En af de ældre mænd, har valnødder med som snack. Hans næver fungerer som nøddeknækker og får adskilt nødden fra skallen, mens han står og snakker.
I Københavns Kommune som helhed er der på 30-40 år blevet meget færre af de mere vilde kvarterer, påpeger Henrik Gutzon Larsen.
»Indre Vesterbro var i 70erne og 80erne nedslidt og en smule både skræmmende og fascinerende, men også et sted, hvor de økonomisk mindrebemidlede kunne bo, og hvor virksomheder, som ikke var specielt rentable, alligevel kunne eksistere«.
»Så kom ved byfornyelsen veluddannede folk med social bevidsthed og tendens til at stemme til venstre, men det var også en ny type beboere, der ringer til politiet, når der er larm, og som skriver læserbreve og laver høringer og stiller spørgsmål til politikerne. Man kan jo godt forstå det, hvis man skal bo i noget, der sviner og larmer meget. Men der sker en fortrængning af det oprindelige«.
Henrik Gutzon Larsen peger også på, at Christianshavn var slum engang med ynkelige boliger, det samme var Pisserende-kvarteret og kvarteret ved Nikolaj Kirke, som i dag fremstår som hippe kvarterer for dem, der har råd til en høj husleje.
Indtil nu har argumentet for udviklingen været, at de svage grupper, som skubbes ud på grund af ’herskabeliggørelse’ flytter til andre kvarter. Men Henrik Gutzon Larsen mener, at Københavns Kommune er ved at løbe tør for kvarterer, de kan flytte til.
»Efterhånden kan vi kun skubbe dem ind i de områder, hvor der er almene boliger. Og kan de ikke være der, må de flytte væk fra byen«
Mens kulden har sit greb om Danmark, er menneskemyldret mest begrænset til de lyser timer, men når sommeren nærmer sig, stiger antallet i gadebilledet voldsomt.
Henrik Gutzon Larsen fastslår dog, at Nørrebro stadig har en vis social blanding med både ressourcestærke og ressourcesvage indbyggere i de samme områder. Og det hænger netop sammen med, at der blev bygget almene boliger, da Nørrebro blev hårdhændet saneret i 80erne.
»Fejlen på Vesterbro var nok, at de fleste lejelejligheder blev konverteret til andelslejligheder, som ikke er så socialt inklusive, og så er priserne steget«.
Om aftenen er tempoet trukket ud af det logistiske knudepunkt ved stationen. Belysningen ændres i takt med lyssignalerne skifter fra grøn til rød.
Andreas Lloyd fra Medborgerne på Nørrebro, mener godt, at området ved Nørrebro Station kan bevare sit særpræg, »uden at det lugter dårligt«
»I dag er det et ren transitsted, ikke et sted nogen opholder sig, der er ingen helhedsplan og mange adskilte byrum - alle sammen dårligt belyste. For os handler det helt grundlæggende om respekt for de mennesker, der bor her. Vi vil gerne føle, at vejen til vores børns skole er tryg. Og det samme når man står af toget«.
