At gå imod strømmen: »Jeg måtte ikke være venner med vores hushjælp«
serie
Born Free
For 25 år siden gennemførte Sydafrika sit første valg, hvor alle befolkningsgrupper havde stemmeret. Det satte punktum for årtier med hvidt mindretalsstyre. En ny forfatning gav alle sydafrikanere lige rettigheder. Som den første sorte præsident fokuserede Mandela på forsoning og håb. Det var op til den unge generation at opfylde hans drøm om en regnbuenation.
Under sit arbejde i Sydafrika blev fotojournalisten Ilvy Njiokiktjien fascineret af de unge – de såkaldte ’born free’ – der er født frie efter afskaffelsen af apartheid.
Allerede som ganske ung var Kevin du Plessis i opposition til sine forældres holdninger og racistiske bemærkninger, ligesom hans første kæreste gjorde hans mor forskrækket. Men tingene ændrer sig, og han ser fremskridt og håb, både hvad angår hudfarve og seksualitet.
-
Kevin du Plessis arbejder på Gay Pages, et sydafrikansk LBGTQ-magasin.
-
Kevin du Plessis og hans kæreste hygger sig derhjemme aftenen efter Johannesburgs pride parade.
Kevin du Plessis tænker tilbage på , da han fortalte hende om sin første kæreste:
»Hendes første reaktion var at bebrejde min biologiske far, at han ikke havde været der i de første vigtige år af vores liv, fordi hun troede, det var det, der havde gjort mig til homo«, fortæller han.
Det illustrerer, hvorfor han synes, et magasin som Gay Pages – hvor han arbejder som grafisk designer – er nødvendigt i Sydafrika.
»Folk, der kommer i kontakt med os, er så taknemmelige for at have sådan et medie, der besvarer alle de spørgsmål, de har, når de springer ud. Det er noget af det svære, der er ved at være ung og LGBT-person: Du kan ikke spørge dine forældre«.
Hans egen mor kom efterhånden på bedre tanker, da først støvet havde lagt sig, og accepterede hans kæreste.
»Det tog hende en uge, og efter det behandlede hun ham bare, som om han havde været en pigekæreste«.
Undergrundskultur
Da Kevin i sin tid var redaktør på studenteravisen på universitetet, lavede han og hans kolleger kampagner for sociale forandringer på universitetet, der dengang »stadig var meget hvidt og afrikaans«, siger han.
»Det endte med, at jeg blev overfaldet og kom på forsiden af et par aviser på grund af det, vi skrev og forsøgte at ændre. Så det var ret cool«, siger han.
Gay Pages SA, det magasin, hvor han nu arbejder, blev grundlagt i 1994 – samme år, som den demokratiske forfatning blev indført. Indtil da havde det officielt været ulovligt at være homo, selv om myndighederne ifølge Du Plessis normalt lod homoerne være i fred, fordi de fokuserede på den ’swaart gevaar’, den ’sorte fare’.
Hans ældre venner mindes stadig Johannesburgs livlige illegale homomiljø dengang. Selv om homoseksualitet er mere accepteret i samfundet i dag, er Du Plessis ked af at se, at den homokultur og det miljø, der blev opbygget i protestårene, er svundet ind nu, hvor folk mødes gennem sociale medier som Tinder og Grindr i stedet for at gå ud.
Sammenstød på grund af racisme
»Under min opvækst fik jeg at vide, at jeg ikke måtte være venner med vores hushjælp. Vi opbevarede hendes kop under køkkenvasken sammen med rengøringsmidlerne. Hun måtte ikke drikke af de kopper, vi drak af«.
Den slags begyndte Du Plessis i en ung alder at anfægte, og han havde mange sammenstød med sin familie på grund af deres racistiske holdninger og bemærkninger.
Når han ser tilbage, kan han godt forstå, hvorfor hans forældre – der boede i en ’boble’ i en lille by og ikke havde fået nogen videregående uddannelse – udviklede disse ideer.
»De voksede op med det, de nu kendte til. Og hvis man lærer, at noget er rigtigt eller forkert, tror man på det«.
Da han selv begyndte i skolen, var holdningerne allerede ved at ændre sig. I dag har han svært ved at forestille sig, at hans forældre voksede op med, at der hver aften blev slået alarm i deres by, når udgangsforbuddet trådte i kraft, og de sorte blev bedt om at gå indenfor.
»Det lyder som noget fra ’Hunger Games’ eller en eller anden underlig dystopisk bog«.
Han siger, at hans mor med årene, hvor hun har mødt mere forskellige mennesker på sin arbejdsplads, har blødt sine holdninger op og har indledt venskaber med farvede mennesker.
»Så der er stadig fremskridt og håb«.
-
Kevin du Plessis arbejder som designer på Gay Pages, men har også selv prydet forsiden.
-
Optakt til pride paraden hjemme hos Keven du Plessis.
-
Efter en lang dag på Johannesburgs gader.
redaktion
Foto: Ilvy Njiokiktjien
Tekst: Ilvy Njiokiktjien
Oversættelse: Tonny Pedersen, Lorens Juul-Madsen og Jacob Haff
Redigering: Pernille Mac Dalland, Henriette Lind, Hanne Boock og Philip von Platen
Fotoresearch: Morten Elbech Sørensen og Marie Albrechtsen
Layout: Christine Vierø Larsen
Grafik: Asmus Lauridsen
Redaktør: Thomas Borberg
