Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Glem alt om makrelmadder og lunkne dåseøl: Maden æder sig ind på musikken på de danske festivaler

Festivalmenuen er rykket op på første klasse, og på flere og flere festivaler betyder mad og drikke efterhånden lige så meget som musikken. Men hvor skal man tage hen, hvis man vil have confit de canard og vin på glas? Og hvem er det nu, der serverer østers? Det guider vi dig til her.

Tinderbox: Smagen af Odense.

Tinderbox i Tusindårsskoven har siden premieren i 2014 satset på lokal forankring, og lokale Odense-restauranter står bag disken i omkring 80 procent af festivalens madboder. Gæsterne har derfor kunnet stille sulten hos blandt andre Klosterkroen, Gastroteket, Soupstone, Burger Anarchy foruden Pastel Brasil, Bar’sushi og Wokkabox.

Det med den lokale forankring handler altså ikke om, at det udelukkende er godter fra øens spisekammer. Det handler mere om at inddrage det lokale erhvervsliv i festivalen. Derfor kan gæsterne krydre musiknavnene med madkultur importeret udefra og fortolket lokalt – såsom Brazilian Crispy Cheese Balls, passionsfrugt-mojitos og vietnamesisk streetfood.

Heartland: Topkokke og egen pølse

Den sydfynske festival på Egeskov Slot havde premiere sidste år og proklamerede selvsikkert: »På madområdet er ambitionen at skabe oplevelser, der ikke kan sammenlignes med andre festivalers madprofil«. Og maden står da også side om side med musik, kunst og talks på programmet.

Derfor er det her lige så naturligt at namedroppe kokkenavne som Per Hallundbæk (du ved, ham fra Falsled Kro) og Mark Lundgaard (den halvnye i Kong Hans Kælder) som Flaming Lips, Ásgeir, Editors, Blaue Blume og Anne Linnet, der alle kunne opleves sidste sommer på Egeskov.

Festivalen er også stolt af at være den eneste med egen pølse, Heartlandpølse, der ifølge festivalen selv smager af »sommer, Fyn og kærlighed til faget«.

Roskilde Festival: Fra makrelmadder til michelin-curry

Festivalen var i flere årtier præget af primitiv madlavning på campingområdet med dåsemakrel og lunkne dåseøl. Siden blev Roskildegæsterne villige til at smide flere penge efter maden, og i 2010 tog festivalen et solidt hop ind i feinschmeckerland, da Noma-kokken Christian Puglisis serverede grønne retter og koldskål, og den argentinske vinbar Malbeck bød på 12 forskellige vine på glas.

Det var også året, hvor Claus Meyer stod i spidsen for en stor bagehappening. I 2013 skærpede festivalen mad-programmet yderligere og åbnede Food Court, hvor man kunne sætte tænderne i hippe tacos, michelinrestauranten Kiin Kiins røde curry og confit de canard-sandwichen fra Torvehallerne. I dag er maden ikke bare noget, man tanker op med mellem koncerterne, men events, man melder sig til og plotter ind i sin festival-app.

NorthSide: Østers og gourmethotdog

NorthSide har siden starten i 2010 haft stort fokus på gæsternes ganer. Aarhus-festivalen har trukket restauratører med fra byen og ud på festivalen, så gæsterne ikke kan mærke den store forskel fra udvalget i midtbyen til festivalpladsen, når de bestiller VIP-mad fra Ferdinand, risruller fra Bar Sushi, skaldyr fra Blue Oysters eller en burger fra Tommi’s Burger Joint.

Og der er også potentiale for kokke-namedropping.

Sidste år var Det Gamle Mejeri bestyret af Allan Poulsen, der tidligere har været køkkenchef på bl.a. Henne Kirkeby Kro, og Martin Lemvig, som har været køkkenchef på Prins Ferdinand og medejer af MASH i Aarhus. Det kan næsten (!) matche hovednavne som Jamie xx og Lukas Graham, hvis man er en ornli’ syg foodie.

Smukfest: Som det plejer med et moderne twist

På sin hjemmeside gør Smukfest meget ud af at beskrive, at man kan spise glutenfrit, laktosefrit, vegetarisk eller vegansk på festivalen. Men det er stadig steder som Arizona Burgere, der trækker den længste kø, og uanset om der har været ’Summer of 69’, Coolio-rap, Gary Moore-guitarlir, ’Når jeg bli’r gammel’ eller en Helmig-ballade på scenen, så har man altid kunnet gnaske sig igennem klassikere på festivalen i form af boller i karry og stegt flæsk, persillesovs og rødbeder fra ’Farmors flæsk’. Og det kan man stadig.

Festivalen er præget af, at det er foreningslivet, der primært står bag barerne og i boderne og ikke håndplukkede professionelle restauratører. Der er dog færre falafler og minidonuts end tidligere og mere palæo, gourmetsmørrebrød, tapas og asiatisk gademad. Og topkokke …? Njah. Tæller René Dif?

Copenhell: En hell-stegt pattegris, tak

Festivalen, der lokker med mosh pits, smadreland og headbanging, har også humor. Det ser man ikke mindst på menukortet på den lille, hårdtslående satan på Refshaleøen. Her drukner gæsterne deres tørst og det traditionen tro virkeligt helvedes vejr med ’Skull-hed kaffe’ og absinth på 66,6 procent, mens de fylder bugen med ’hell-stegt pattegris’, vildsvinesandwich, stegt flæsk hos Big Bad Wolf, peking and hos Fuck the Duck eller bloody churros.

Det tætteste, de sortklædte gæster kommer til at halse efter gourmettrenden, er, når de sætter sig til bords i Sort Kro, hvor der indbydes til »fucking fine dining« med højt belagt smørrebrød.

Haven: En brygger, en madmand og en musiker

En ny ekstrem på scenen med premiere sommeren 2017 har både den entreprenante madmand Claus Meyer og bryggeren Mikkel Borg Bjergsø (Mikkeller) som bagmænd, mens det musikalske er repræsenteret ved én mand, nemlig Aaron Dessner fra The National.

Festivalen Haven, der afholdes på Refshaleøen, skal være lige så meget en sofistikeret ølfestival med 50 forskellige mikrobryg på hanerne og international livemusik, som det skal være en kunstfestival med madevents og stegt pattegris tilberedt af nogle af verdens mest berømte kokke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce