Den næsten kronragede lyse svensker i den ternede bomuldsskjorte læner sig hen over bordet og synger hviskende et par linjer af sin sang ’Wedding in Finistère’.
»I was booked for a wedding at the coast of Finistère«, lyder den første linje af sangen, der er med på Jens Lekmans album ’Life Will See You Now’ fra i år og fortæller en historie om at komme i tvivl i sidste øjeblik, lige inden vielsen begynder.
Melodien er egentlig ret glædesfyldt, mens teksten fortæller om både længsel og usikkerhed – og den kombination af musik og tekst er ikke just atypisk for 36-årige Jens Martin Lekman, der gjorde bydelen Kortedala i Göteborg berømt både i og uden for Sverige med sit album ’Night Falls Over Kortedala’ i 2007.
Den konkrete grund til, at det er ’Wedding in Finistère’, han lige har nynnet, er, at den eksemplificerer, hvordan han arbejder cirka halvdelen af tiden, siger han:
»Jeg har en parallelkarriere ved siden af min musikkarriere. Hvor jeg spiller til bryllupper. Det begyndte med en sang, jeg tog med på mit første album i 2004. ’If You Ever Need a Stranger (to Sing at Your Wedding)’. Efter den begyndte jeg at få tilbud om at spille til bryllupper. Det er en stor ære, når et par, der skal fejre en meget vigtig dag i deres liv, har valgt, at jeg skal være med til at fejre dem med min musik«.
Jens Lekman kan ikke spille til alle de bryllupper, han får tilbud om. Om han siger ja til at spille for et brudepar eller ej, afhænger dels af hans økonomi, dels af, »om det føles godt«, som han siger.
»Bryllupperne er omkring halvdelen af min indkomst, og jeg kunne ikke leve af musikken uden dem. Men jeg er også meget fascineret af at spille til dem. Jeg spørger altid først, hvilke sange folk vil høre, og interessant nok vælger de tit ret sørgelige sange. Det er interessant. Man tænker jo, at et bryllup skal være noget festligt, hvidt, glat og sorgløst. Men ofte vil folk høre en sang som ’Maple Leaves’ eller numre fra ’I Know What Love Isn’t’. Når jeg så spørger dem, om de er klar over, at de har valgt en sang, der handler om et brud, svarer de måske, at det er med vilje, fordi rejsen frem til bryllupsdagen ikke har været enkel. Det er fint, synes jeg«.
Ansigt til ansigt med et menneske
Historien i ’Wedding in Finistère’ er inspireret af noget, Jens Lekman oplevede ved et af de bryllupper, han selv har spillet til. Sommetider tænker han på sit bryllupssangerbijob som sine ’feltstudier’, fordi han ved bryllupsfesterne overværer, og -hører, mange historier, der inspirerer ham.
Kommunikationen med det enkelte brudepar giver ham desuden mulighed for at komme tættere på nogle få mennesker i stedet for, som han andre gange oplever det, at spille for en masse mennesker i en koncertsal eller på en festivalplads. Det kan Jens Lekman også godt lide. Men på festivalen ved Badesøen i Albertslund i morgen kombinerer han de to ting.
Dels spiller han spiller han tre pop op-koncerter i løbet af dagen. De koncerter er åbne for alle. Dels optræder han otte gange for ét menneske ad gangen.
Inden festivalen har otte Jens Lekman-fans via en konkurrence på internetradiostationen The Lake hver især fået et ønske om en individuel minikoncert med Jens Lekman opfyldt. I et indhegnet området ved Badesøen vil Jens Lekman spille en sang specielt for hver af dem. Ideen er opstået, i forlængelse af at den svenske sanger indimellem slutter sine koncerter, når han fornemmer, at de er på højdepunktet, og derefter giver publikum mulighed for at henvende sig til ham med et privat sangønske.
Der er noget smukt ved at fremføre en sang, som har betydet noget særligt for et menneske
»Inden jeg forlader scenen, siger jeg til folk, at hvis de vil høre mere, kan de komme hen til mig og sige, hvilken af mine sange de gerne vil høre. Så vil jeg hviske sangen ind i deres øre. Nogle tror, det er for sjov, og nogle tror, det er alvor. For mig er det alvor. Derfor står jeg sommetider efter koncerterne og hvisker sange ind i folks ører. Det bliver meget fint og helt privat«.
Badesøen i Albertslund er et stort område med badebassiner, cafeteria og masser af græs, med plads til at Jens Lekman kan sidde med sin guitar over for en lytter og synge en ønskesang, så det føles personligt for dem begge. Lidt i stil med dengang kunstneren Marina Abramovic i 2010 under sin performance ’The Artist Is Present’ sad over for ét menneske ad gangen. Og så vedkommende i øjnene.
Mange sjove biprojekter
Mens andre musikere trives med at have karrierer, hvor de veksler mellem at skrive sange, gå i studiet og turnere med numrene fra udgivelserne, har Jens Lekman haft brug for at blive inspireret på andre måder.
Ved at være bryllupssanger, for eksempel. Eller ved i 2015 i samarbejde med Cincinnati Contemporay Arts Center og biennalen i Göteborg at lave projektet ’Ghostwriter’, hvor han forvandlede andre menneskers personlige historier til sange. Samme år opgav han i en periode ambitionen om at lave det perfekte album for i stedet at lægge et nyt nummer ud på SoundClound hver uge. Og nu tager han så til Albertslund for i otte omgange at spille for et menneske ad gangen og opleve, hvordan de mennesker reagerer på hans musik.
»Når jeg tænker på musik, handler det meget om en direkte kommunikation med individet frem for med en masse mennesker. Det, der interesserer mig, er, hvad der sker i det enkelte individ. Det er derfor, jeg altid har kommunikeret meget med fans via e-mail i højere grad end at bruge de sociale medier, hvor kommunikationen er åben. Jeg synes om det, der sker mellem to mennesker«, siger Jens Lekman og tilføjer:
»Der er noget smukt ved at fremføre en sang, som har betydet noget særligt for et menneske«.
Den private Tracey Thorn-sang
Det var også via mail, at Jens Lekman for år tilbage blev venner med sin engelske kollega Tracey Thorn, der er bedst kendt fra Everything But the Girl. De to har blandt andet samarbejdet på sangen ’Hotwire the Ferris Wheel’ på Jens Lekmans nye album.
Han opdagede hendes blide, rene stemme, da han som 14-årig Nirvana-fan hørte Kurt Cobain tale om hende og hendes første band, Marlene Girls. Siden har han været fan, og han opdagede, at hun også var fan af ham, da han i 2007 skulle stå for at sammensætte en hyldestplade til kultmusikeren Arthur Russell (som i parentes bemærket bliver hyldet på netop Badesøen af musiker Peter Broderick, red.).
Tracey Thorns navn dukker op, da jeg spørger Jens Lekman om, hvilken sang og kunstner han ville vælge, hvis han selv fik lov til at pege på nogen, der skulle synge kun for ham på Badesøen i morgen. Han tænker længe. Så lyser han op i et drilsk smil og svarer:
»Jeg ved det ikke, faktisk. Men jeg har skrevet en sang til mig selv, som jeg bad Tracey Thorn om at synge for mig. Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville udgive den. Men så kom jeg frem til, at den vil jeg have for mig selv. Så nu har jeg en fin sang, hvor Tracey Thorn synger »Jens Martin Lekman, open your door«, og mere får du ikke lov til at høre!«.
Jens Lekman, Savage Rose, Dungen, King Ayisoba, m.fl. 29. juli. Badesøen by The Lake, Forbrændingen & Prxjects, Albertslund. www.badesoen.dk