Det må siges at være noget af et skift, den ene halvdel af succesparret bag gourmetrestauranten Ensemble har gjort. Jens Vestergaard er udlært på Kommandanten hos Mikkel Maarbjerg, med hvem han åbnede Ensemble i 2002. Jens Vestergaard har nu besluttet sig for at prøve en helt anden genre, hvor det ærlige sammen med den gode smag stadig er i højsædet, men udfoldet i en langt mere folkelig udgave. I et lille lokale i Øster Farimagsgade, der er ved at få en central plads på det gastronomiske Østerbro, er stilen særdeles rå, men alligevel rar. Hyggelig kan man ikke kalde det. Der er finerborde, uensartede hvide porcelænslamper, siennarød på væggenes nedre del og kraftige pærer i lamperne, så hver eneste lille vinterblege detalje i ansigtet kan ses. Bag en glasrude skimtes kølelageret med tørrede krydderurter, pølser og lufttørret skinke samt nogle af de bedre vine fra det overordentligt alsidige vinkort. Det er Jens selv, der som en anden fransk patron med forklæde på maven sørger for os hele aftenen. Faktisk er han ene mand til at lave maden, servere den, tage mod bestillinger, tage ud og vaske af og rydde borde. På spørgsmålet, om dette er holdbart i længden, siger han, at hans nytårsforsæt er at have lidt hjælp i køkkenet en gang imellem. Knas, Let, Luns Spisekortet er minimalistisk. Her er Knas, Let, Luns, Ost og Sødt. Til hvert ord knytter sig én ret. Knas er et finerbræt med rundhåndet servering af lufttørret skinke, diverse pølser, saltmandler og cornichoner. (50 kr.) Her er så rigeligt at sidde og pille i, og flere vælger da også at dele den som appetitvækker. Man kan købe dagens rosévin i glas (50 kr.) eller champagne i glas (75 kr.), hvilket er overkommeligt. Let er en forret, der denne aften var en fremragende intens fiskesuppe med smag af fisk og skaldyr. Hver eneste dråbe vidner om det gedigne håndværk og den gode smageske, som Jens besidder. I midten var placeret en stor klat groft hakket saltet torsk rørt med kartoffel og urter. Tæt på den franske klipfiskeret brandade, men her udført mere diskret, så suppen stadig holdt smagen og var det centrale (75 kr. for denne kongelig suppe). Hovedretten, Luns, er indbegrebet af mættende velsmagende mad. Denne aften var det andelår, og de var store (150 kr.) De kom i en kobbersautépande med masser af saft og kraftfuld sky med store stykker af braiseret kartoffel, rødbede og æble. Desuden et drys valnødder. Den fremragende sovs kunne søbes op med det lune hjemmebagte langtidshævede brød. Kødet nærmest faldt af benene og var så mørt og saftigt, som kun gode andelår bliver det ved korrekt behandling, og så var skindet sprødt og salt. Ud over det fyldige kraftfulde tilbehør i gryden var der også en lille fortælling fra Jens. En lille skål med hjemmelavet grønlangkål. Fransk på lollandsk Jens kommer nemlig fra Lolland og forstår at værdsætte egnsretter. Hans personlige touch udeblev ikke, langkålen var lettere og en snært mere syrlig end alle de farmødres, jeg har prøvet, og med al respekt så foretrækker jeg Jens'. Det her er fransk på bedste lollandske maner. Hertil var der en god og spændstig rødvin, en La Ferme Saint Pierre 2004 fra Côtes du Ventoux til 250 kr., der trods sin unge alder kunne hamle op med den kraftfulde mad. Jens har tydeligt næse for vin, og i det store vinkort er der da også både gode billigere vine, mellemklassen og så 'demonstrationsvinene', der når op i 3-4.000 kr. Og så er Jens parat med vejledning, kunne vi høre, ved de borde, der synes, de ville spendere mere end en dagens vin. Vi var nu ingenlunde utilfredse med det billige valg. Er man til ost, er der et par velvalgte stykker, denne dag den bedste Comté fra Jurabjergene og en Bleu de Causses (eller var det Bleu de Corse), men jeg var så mæt, at sødt lød bedre end ost, selv om de lyste langt væk af at være lige, som de skulle være i modenhed. Sødt var syltede svesker (skal vi gætte på, de var fra Agen) vendt med tyk sur fløde og chokoladesovs. Skulle nogen tro, det er for kvalmt, så tro om igen. For mange år siden i Paris oplevede jeg for første gang, hvor godt svesker og chokolade kan spille sammen, hvis der bare er noget surt med i billedet. Det var der her, og fylden i desserten var da også hjemme, da fløden vist var en creme double på 50 procent. Godt smagte den. Vi adspurgte til kaffe, men ikke overraskende svarede Jens, at det nu ikke var det, han excellerede i. Forståeligt, for flere job end dem, han allerede har, må da være uoverkommelige. Så vi kunne så enten være gået ved siden af på cafe og have taget kaffen eller, som vi gjorde, cykle hjem og tage den hjemme. Det er et helt nyt koncept, Jens Vestergaard her præsenterer os for. Optimale råvarer, tiptop håndtering, intens og god smag og priser så overkommelige, at alle kan være med. Den rå stil er ikke til intime middage, men alligevel er der så god stemning, at man glemmer banegårdsbelysningen en smule. Regningen lød på 900 kroner for to mennesker, der spiste tre rigelige retter, fik hvert sit glas rosevin og delte en flaske dagens rødvin. På sin helt særlige facon står Jens til fire huer for den gode smag, den gode mad og den gode pris.