0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Præcist og perfekt hos Pasfall

Beliggenheden er smuk, og maden fås ikke bedre. Det er værd at gøre udflugten til Munkebo Kro på Fyn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Straks du forlader broen, mærker du Fyns overskud. Den fede muld bugner af de bedste danske råvarer, og alle vegne er der skilte om salg af jordbær og kartofler. Markerne er fyldt med bærbuske, der understreger fornemmelsen af at køre rundt i Danmarks frugthave.

Fyn kan prale af mange små specialproducenter og tilsvarende mange gode spisesteder. Et af de mest omtalte og hædrede de seneste år er Munkebo Kro, hvor Thomas Pasfall er dirigent ved gryderne.

Denne orkestrering mestrer han med overmåde perfektion, uden at det lyse lette og lystige sommersind forsvinder. Han suppleres af sin Annesofie, der blandt andet står for bagværket morgen og aften.

Maden er knivskarp og klassisk med tydelige innovative detaljer. Råvarerne får lov at tale deres rene sprog, og alligevel er hver eneste lille ret tilberedt med ynde og fantasi.

Munkebo Kro ligger smukt til vandet ikke langt fra Kerteminde eller H.C. Andersens fødeby, og selv om maden og dens priser ligger i toppen, er overnatning ikke meget dyrere end et lille missionshotel ved jernbanen i Odense (1.015 kr. for et dobbeltværelse med overdådig morgenmad).

Aftensmaden indtages i de rolige og sommerlige lokaler med udsigt direkte over fjorden. Her har man så valget mellem en sæsonmenu eller en tasting-menu.

Dog er man ikke mere bundet, end at man kan nøjes med en enkelt ret (225 kr.) Det vil jeg nu ikke anbefale, da køkkenet er et af de bedste i landet, og går man linen ud og tager alle 8 retter i tasting-menuen og dertilhørende vinmenu, er det dyreste, man kan nå op på, 1.200 kr.

Så meget kunne vi dog ikke få plads til, for her er også små appetitvækkere som confiterede vagtellår med tapenade eller ærteskum med ærter og gelé samt fynsk bacon. Desuden er portionerne tilpas fyldige til, at »maven hurtigere får nok end øjnene«.

I bedste hænder
Stilen er afslappet og tjenerne herligt hjælpsomme og professionelle, men uhøjtidelige og uden de lange taler om maden og vinens fortræffeligheder.

Pasfall selv dukker op ved et par af serveringerne for at sikre sig, at alle har det godt, og således følte vi os i de bedste hænder hele aftenen. Vi delte os over de to menuer, men med stedets åbenhed for kombinationsmuligheder fik vi blandet nogle af retterne fra den store menu ind i sæsonmenuen, så vi fik smagt alt på nær ostene. Første ret i den store menu var nogle herligt friske stegte kammuslinger med lidt tomat (fynske tomater er noget af det bedste!) og en stegt hummer'souffle'.

Vinmenuen afslørede allerede her, at man tør gå lidt andre veje end i København. Her er mindre sødme, en lidt strammere og strengere form, der på alle måder passer fint til det temperament, Pasfall lægger i maden.

Og dog er hans mad som en skøn fynsk fortælling. Til skaldyrene drak vi en Riesling, F.X. Pichler, Wachau, der trods mindre sødme end forventet fungerede fint til maden. Anden ret på den store menu var en drøm. Skiver af superfrisk havtaske med tomater i en art råsyltet chutney og en vinaigrette som en mayonnaiseskum og sprødt brød på toppen.

Herlig multe
Tredje ret (og vi havde heldigvis delt disse retter mellem os, for ellers ville vi aldrig have nået desserterne) var et stykke pighvar klassisk håndteret til topkarakter på bund af frisk spinat og fynske morkler og den cremede velouté-sauce.

Den første ret i sæsonmenuen var også fisk, en herlig multe, der netop er i sæson nu, og som er hvid og fast i kødet, serveret med små gulerødder og en let skum. Ja, skummet er stadig højaktuelt.

I den store menu kom nu en af Pasfalls favoritter, nemlig foie gras. Her smukt serveret i to varianter, både som et lille stegt stykke med lidt stegt brissel og som et lille stykke terrine med masser af søde løg.

Hvorfor den skulle serveres på en lille usødet pundskage, ved jeg ikke. Jeg kan bedre lide den klassiske toast. Jeg er heller ikke sikker på, jeg helt forstår vinvalget. En Chianti Classico Riserva 2000, Castello di Fonterutoli, der smagte skønt, men som var ved at vælte den sarte sødme i brisler og foie gras.

Jeg er vild med utraditionelle rødvinsvalg, men her måtte jeg melde pas. Det skæmmer dog ikke det samlede billede.

Og slet ikke, da vi fortsatte med et herligt glas Chambolle Musigny 2003, Thierry Beaumont, der som en glad bourgogne klædte både den store menus nordfynske sommerråbuk i fire varianter med spidskål og asparges og sæsonmenuens lyse tema over kylling med asparges.

Noget af det, Thomas Pasfall mestrer og udfolder til det yderste, er netop håndværkets fortryllelse af et perfekt stykke kød og en enkelt grøntsag. Således serveres sommerbukken både braiseret og rosastegt og i tartelet med rygeost pakket i spidskål.

Sprøde, søde, syrlige
Nu er det så, at man skal gemme resten af appetitten til desserten, der bør tænkes i flertalsform. For jordbærrene fra det fynske får her lov til både at komme som en 'tærte' med chokoladecreme og vanilleparfait, et imponerende glas med knivskarpe lag af jordbærgele og vaniljecreme, en lille mazarin med jordbærsorbet og en vandbakkelse med creme og jordbær samt klassiske jordbær med vaniljeskum.

En overdådig sag, men også sæsonens rabarberdessert bød på forskellige udformninger af is, kompot og kage. Det sprøde, søde og syrlige giver de velsmagende afslutninger på et fuldt orkestreret måltid, og når man slutter med kaffe, er der netop de små tætte chokolader, som min søde tand kunne finde på at mangle i den store frugtdessert.

Med alle smagsnuancerne i en samlet buket forlader man bordet med en regning på 2.