Dørgrebene er to overdimensionerede spejlvendte K'er i børstet stål. Facaden i øvrigt afslører ikke, at der bag disse to K'er gemmer sig to af landets dygtigste kokke, der oven i købet ligner hinanden så meget, at det er svært at se forskel, hvis de ikke lige stiller op ved siden af hinanden. Brødrene Koch har efter nogle strålende karrierer i henholdsvis Molskroen og hos Lauterbach i Restaurant Saison slået sig sammen og lavet et dobbelt koncept nede i Århus' gamle lystbådehavn. På den ene side af vandet ligger brasseriet Van Koch, hvor man kan spise klassiske fiskefrikadeller til frokost, få sig et enkelt, men superveltillavet måltid som en steak eller en pariserbøf til rimelig pris til aften, eller man kan hyre stedet til større private arrangementer, uden at andre gæster må gå forgæves efter brødrenes gode mad. For lige på den anden side af vandet i samme havn ligger Restaurant Koch, hvor man i aftentimerne kan finde begge brødre i køkkenet. Her er de travlt optagede af at hygge om gæsterne i deres overskuelige selvdesignede restaurant. Interiøret er råt, hvidt, gråt, sort og rødt, men uden at miste charmen, varmen og så den fantastiske udsigt gennem hele glasfacaden mod vandet. Der tilberedes mad i eliteklasse - begge brødre har deltaget i Bocuse d'Or - og det gøres med en særdeles sund forståelse for måltidets mange facetter og en glæde ved det klassiske i begejstret kombination med det nytænkte. Både Jesper og Michael har begge ben på jorden, et stort glad smil og en fin sans for mad, som den gode fe må have drysset en ekstra rundhåndet portion af ned i tvillingernes vugge. Ud over nogle få a la carte-retter og gode vine i glas til uhyre rimelige priser er her dagens menu med seks retter og vine til den samlede pris af 895 kroner. Det er et fund til prisen! Vælger man menuen uden vin koster den 595 kroner, og det er i øvrigt muligt at plukke i menuen, som man lyster. Medicinflaske og søplante Det allermest forførende i brødrenes måde at 'kocherere' på er ikke deres formidabelt gode håndværk eller fremragende smageske, men deres måde at komponere måltider på, så hele historien bliver fortalt, og hvert kapitel har sin betydning. Her er højdepunkter og mellemakter, og intet kan undværes. Se, det er måltidskunst. Inden den store fortælling tog fart, blev vores nysgerrighed vakt af nogle herlige små appetitvækkere serveret i specielle skåle med en formgivning, der bryder vanen og vækker forventningen. Tandoorikrydret pind af polenta, minifiskedelle på russisk salat, pølse på couscous og blæksprutte på fetacreme. I en lille medicinflaske, som alle de pæne århusfruer også måtte sidde og drikke direkte af, var en lun gulerodssuppe veltilsmagt med spidskommen og fuld af vitaminer. Og så er det først nu, det for alvor går løs. Tallerkenerne er organiske med dybe halvcirkler, bløde kvadrater og ellipseformede låg. Intet er overladt til tilfældighederne, men man behøver ingenlunde at sidde og analysere, virkningen indtræder alligevel. Aspargesfrikassé af hvide og grønne danske asparges, små stykker af saltet laks, foie gras-skum og en lille hap af foie gras vendt i 'kartoffelrasp'. Boblende dråber i form af Cava Kripta Grand Reserva, fra Augusti Torelló, 1999. Når et måltid skal forføre, er det godt at begynde med bobler, og de matchede den svære opgave at ramme både asparges og foie gras på en gang. Næste ret var spundet over kammuslinger i så fine tynde skiver, at det ikke mættede, men blot skærpede appetitten. Lagt ud i papirtynde skiver med striber af velduftende trøffelbearnaise, et par gyldne små nye danske kartofler, lidt kvæller (en strandurt) til at salte og lidt ristede kartoffeltern som det sprøde. Bemærkelsesværdigt, at der ikke står salt og peber på bordet, men jeg manglede det ikke en eneste gang. Den komplekse fede, men salte smag af strandplante og trøffelbearnaise mødte god modstand i en solgylden Bourgogne, Saint-Aubin 1. cru. Både i glas og på tallerken skete der en hel masse samtidig, mens der stadig var plads til mere. Så fulgte to 'æg' med kylling i kogt og stegt udgave samt strimler af ristet skind med risotto af hvedekerner, morkler, citron og skagensskinke, der skæres som en spansk sortfodsskinke. Aftenens mest frække og nytænkte ret med næsten udelukkende danske råvarer. Vi byttede en pinot gris ud med et glas klassisk rød bourgogne. Smagsbevidsthed i top Så er det, hovedretten ankommer, og man er ikke i tvivl. Hovedrettens død har ellers været forkyndt i den senmoderne gastronomi, men hos brødrene Koch er der ærlig snak på tallerkenen, og når de siger hovedret, så ved alle, hvortil i måltidet vi er nået. Dansk kalv i forskellige traditionelle udformninger, med et lille tvist, så vi alligevel overraskes lidt. Kalvefilet rullet om selleri og porre til benløse fugle, farseret porre, braiseret tykkam med kraftig glace (indkogt sky) og en skive af helstegt filet. Meget kød, men alligevel en helstøbt ret, der ikke var for voldsom. Vinen hamlede op med kødets kraft. Fra magnumflaske kom en Bodegas Mauro 2001, vino de la tierra de Castillia y Leon. Fyldig og solmoden passede den til en kraftige glace. Ostebordet er et kapitel for sig, der kræver mere spalteplads samt mere plads i maven, men der er mange spændene oste fra Oliver Tourette i Strasbourg. Afhængigt af ostevalget findes vine, der passer til. Endelig er der så desserterne, og begge brødre har en fantastisk sød tand, der udtrykker sig i uforglemmelige desserter. En meget lang smal tallerken fører ud i dessertvandringen med temaet rabarber. Panna cotta med rabarbergelé, kærnemælksis med chokoladestang, karamelkage, bagte rabarber, karamelis og rabarber indbagt i filodej. Syren tåler en vin med både syre og sødme, og vel udvalgt var en Coteaux du Layon, Clos de Sante Catherine, Domaine des Baumard, 2001. Til kaffen er der småbitte petitfours, der bare lige søder, men afrunder måltidet, som sig hør og bør. Her er et forarbejde uden lige og en smagsbevidsthed i top. Retterne er raffinerede for smagens skyld og ikke for raffinementets skyld. Derfor bliver her tale om højdepunkternes forherligelse i måltidets ultimative fortolkning. Behøver jeg at sige det: Her er til fem huer.