Julemåneden er den tid på året, hvor alle spiser og drikker det samme. Traditioner findes frem ligesom julepynten og støves af. En af dem er julefrokosten, der i den traditionelle facon kan skrive sig tilbage til 1200-tallets middelalderretter. Hvad enten man er til øl, sild og flæskesteg eller ej, så er det, hvad der spises, men mindre man vil lukke sig ude af fællesskabet. Så hvorfor ikke henlægge julefrokosten til Københavns bedste bud på en god øl? Nørrebro Bryghus er blevet til som fuldbyrdelsen af brygmester Anders Kissmeyers mangeårige drøm om at kunne brygge spændende og varierede øl, der ikke følger den kedsommelige mainstream. Lokalet følger de nye tendenser indenfor bryghuse, man kan finde i andre metropoler som London og New York, hvor de store brygtanke er placerede i den ene ende af et stort råt rum. Tankene er smukke og designede og tilgodeser ideer om at kende til, hvor produktet kommer fra. Der brygges mindst 3 øltyper hver dag i Nørrebro bryghus, og smagene er så forskellige, at man kan tale om øl til fisk, øl til kød og øl til dessert. New York Lager er en god aperitif øl, klassisk med gylden farve, mens Stuykman Witt næsten kan sammenlignes med champagne. Skulle man tænke med længsel på et glas vin er Bombay Pale Ale vinøs og stærk, uden ret meget kulsyre med kraftig maltsmag og vel krydret med koriander, og den går fint til kødretterne. Den bløde let søde Ravnsborg Rød er til gengæld lige til søde chokoladesserter og kager. Tyngde i det hele Maden er heller ikke tilfældig. I det åbne og travle køkken laver Frederik Stormoer og Torsten Vildgård (der kommer fra Meyers Mad ud af huset og Restaurant Tinggården) rustikke retter, der både bruger øllet i maden, og som er passende at spise til øl. Man skal komme med en god appetit, for der er tyngde i alle retterne, hvis stilart ganske vist ikke er traditionel julemad, men som i råvarer og fylde ganske godt står mål med den gængse opfattelse af julemad. Priserne er i det højere middelleje, men da man ikke kaster sig ud i vine til at vælte budgettet, ender man med en ganske fornuftig regning. Når man ankommer, er man ikke tvivl. Dette er et populært sted. Manglen på cykelstativer foran bryghuset er eklatant. Stemningen er høj i både kælderbaren og på restaurantkvisten, og det må anbefales, at man bestiller bord. Akustikken var ikke med i de ellers gennemtænkte arkitektoniske detaljer, så man skal ikke tro, man kan føre en dæmpet samtale. På den anden side kan ingen høre, hvad man siger, så samtalen forbliver relativt diskret. Tjenerne har nok at se til, og vi stod en rum tid på afsatsen til restaurantdelen og følte os lidt fejlplacerede, fordi ingen viste os videre, til vores bestilte bord. Vi besluttede os for at prøve henholdsvis en menu og nogle a la carte retter, for også at se om køkkenet tænker i kompositioner. Det tænker i årstid og råvarer, men måske er sulten lidt overvurderet, så selv en hærdet mave som min måtte sige stop. Avancerede forårsruller Jordskokkesuppen, som jeg lagde ud med, var herlig, godt cremet, med nødder og hertil en pæn stor forårsrulle med fyld af fasan og tyttebær. Alle dele skønne spiser, men skulle jeg have gjort det om, ville jeg så efterfølgende have sprunget hovedretten over. Dér havde jeg mellem stegt kølle af tungsvin, Jersey højreb og bagt brosme valgt den klassiske oksehøjreb med krølfedt. For at nu fedtet ikke skulle mangle i sulemaden, fulgtes den af et stykke paneret oksebryst og så en forbilledlig let sellerimos med masser af smag. Til suppen var den rene klassiske Ceske Böhmer god, især fordi den læskede og kunne skære igennem suppens fedme. Til kødet var Bombay Ale'n det bedste valg, og den hamlede meget godt op med den karakteristiske kødsmag, man oplever fra godt opdrættet og velhængt kvæg. Min medspiser fik menuen og lagde ud med en anden forårsrulle model, her med ølbraiseret svineskank med spinat og grillet græskar. Måske ligger en del af forklaringen på vores mæthed i køkkenets begejstring for rullerne. De smagte fremragende, men de torpederede vores sammensparede sult. Denne forret blev fulgt af en gang grillet kalveslag med bagte rodfrugter, kartofler bagt i lag med smør og Karl Johansvampe og en tæt timian løg sauce. Skøn vinterret, men stor nok til at stå alene. Blandt desserterne er det noget så retro som en gang friturestegt camembert med sommerens syltede bær og solbær sorbet. Men der var min bund nået så rigeligt, og jeg lod ost, vafler og chokoladeanretninger være for at prøve en gang bagt cox orange med mandler rosiner, rosmarin og marcipan glaseret i æblesirup. Heldigvis serveret med en fed vanilleis, der smagte himmelsk. I menuen var der også æbler på desserten her som karamelliseret æbletærte med mandelcreme og sorbet af danske Mutzuæbler. Ingen tvivl om at køkkenet kan en masse, både hvad angår smagssammensætninger, klassiske retter og nytænkt charme uden at lege popsmarte. Men en smule kompositionstænkning ville ikke skade. Vælger man at komme til frokost er der samme udvalg af desserter, mens maden går mere i retning af store sandwichanretninger med for eksempel letrøget marineret oksefilet med avocado og agurkerelish. Man kan også få stegte sild, majssuppe eller en charcuterietallerken. Som bud på en trendy, men ølbaseret julefrokost ville jeg vælge en tur i bryghuset, men jeg ville nok henlægge besøget til aftenen, hvor stemningen er på sit højeste. Trods tyngde og småfejl i service ved ankomsten er her fuldt i overensstemmelse med, hvad bryghuset lover. Inklusive dobbelt espresso til at fordøje med landede vores aftenregning for 2 personer og 3 retter til hver på 724 kr, hvilket er en fin ballance. Det giver 4 huer.