0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Interessant menukort og lave priser

Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er en hel del græske spisesteder i København, men det vil være usandt at påstå, at nogen af dem indtil nu har gjort sig specielt bemærket for høj køkkenkvalitet og venlig, effektiv betjening. Det er på priserne, de græske etablissementer først og fremmest har konkurreret for ikke at sige underbudt hinanden, og 'billigt' har som en tommeltot- regel været det samme som et ret ringe spisested.

Men man skal aldrig opgive håbet, og hermed en velkommen nyhed fra den yderste ende af Borgergade, helt præcist hjørnet af Olfert Fischersgade, hvor Ioannis Vidalis i sommer åbnede sin græske restaurant Rebétiko. Den er værd at kende. Menukortet er interessant, maden vel tilberedt, priserne lave, og restauranten med omkring 35 siddepladser omkring hvide borde er både nydeligt og sobert indrettet. Hvad mere er - vores tjener Mikkel, der desværre har besluttet sig for til januar at tage et lukrativt job i Søndre Strømfjord og bringe 'min græske hustru' med nordover, er indbegrebet af dygtighed og godt humør.

Nok er Rebétiko ikke til fire kokkehuer (endnu), men for at grave et gammelt dilemma frem - havde vi de famøse halve, ville denne restaurant få tre og en halv. Jeg kommer igen, om end jeg vil savne Mikkel.

For straks at få navnet Rebétiko bragt af vejen - det er en musikform, som var - er - et samlings- og kendingsmærke for de grækere, der efter Første Verdenskrig blev tvangsforflyttet eller truet ud af deres hjem i det vestlige Tyrkiet, og Ioannis Vidalis har valgt det, fordi det var begge hans bedsteforældres skæbne.

Og på væggene hænger fotografier af Rebétiko-musikere. Han selv er i øvrigt ikke ny i faget, har tidligere været involveret i en græsk restaurant på Jagtvejen og samlet erfaringer. Og med 13 forretter vil jeg kalde hans græske menukort for imponerende.

Fremragende blæksprutter
Her er alt fra det kendte som tzatziki og taramosalata, fra græsk bondesalat og grillet, græsk landpølse til stegte kammuslinger i hvidløg (46 kr.) og dybstegte tiarmede blæksprutter ( 36 kr.) - og de to sidste valgte vi at lægge ud med. Dyrest på kortet, til 139 kr., er husets fiskespecialitet med havtaske, kammuslinger, rejer og blæksprutter samt oksemørbrad, men flertallet af hovedretterne, helt præcist seks af de syv kødretter, ligger mellem 97 kr. og 109 kr.

Vi ville prøve noget, der lød af Grækenland, det kunne være et souvlaki-spyd med lam og okse eller indbagt lam med ost, men det blev til en gang braiseret unghane med græsk fåremælks pasta (98 kr.) og farseret, ovnstegt lam (107 kr.) Mens vi overvejede - og vi kom begge møre fra arbejde - ville vi gerne have en aperitif, men nej, er man ikke til ouzo i december, er der kun én anden mulighed, en femstjernet metaxa (26 kr. og to cl.) Vi skyllede gabet med den og drak isvand til.

Vi studerede selvfølgelig også kortet med græske vine, som ingen af os kender særlig godt, (nej tak til retsina til 94 kr. flasken) og havde besluttet os for en Naoussa Grand Reserve 95 til den antagelige pris 181 kr. »Men hvorfor tager I ikke vores husvin, den røde Cambello til 129 kr., den bliver I tilfreds med«, sagde Mikkel.

Sjældent siger man en tjener imod, der foreslår en at spendere færre penge, det omvendte er reglen, siger min erfaring.

Vi tyggede på det gode, hjemmebagte brød og gnaskede sorte oliven, og jeg var midt i en lovprisning af ejeren, der havde bragt en el-varmeovn frem, da jeg klagede over fodkulde fra kælderen. Så blev jeg afbrudt af forretterne, der med lynets fart gjorde deres entré, begge nydeligt anrettet og med lidt grøn salat, tomat, kapers og salatløg.

Min ledsagers friterede, tiarmede blæksprutter var helt fremragende, selv kunne jeg godt have ønsket lidt mere hvidløg og salt i saucen, som kammuslingerne lå i i den store skal, men jo, de var bestemt gode. Og brødet blev dyppet i saucen. Vi smagte på vinen - lidt spids, lidt tynd, men den bedrede sig betragteligt efter at have fået mulighed for at ånde frit.

Der var propfyldt i restauranten - rygtet om det gode, græske køkken er åbenbart nået omkring - og det tog nogen tid, før hovedretterne viste sig - hvilket kunne ses på flasken og brødkurven. Og det endte da med, at vi bestilte nok en halv flaske af Cambelloen (65 kr.) Det var to smukke og appetitvækkende tallerkener, der blev stillet foran os . Min ven havde troet, at hans meget møre og meget velsmagende lammekød med sprød svær (lutter ros) ville blive serveret med en eller anden form for fars, men farseret viste sig her blot at betyde med hvidløg og ikke andet.

Tilbehøret var både en formet portion ris med grøntsager på toppen og en gang stegte kvarte kartofler og nok en ombæring af husets salatblanding. Middagsmad til den meget sultne! Det samme kan i øvrigt siges om min velstegte, saftige unghaneudskæring, et lår med nærmeste omgivelser, der lå midt i en meget stor og herlig portion båndpasta, vendt i bemeldte, dejlige, græske fåremælksost. Det var en ret, jeg nød meget, om end jeg måtte levne halvdelen af pastaen.

Kagetrylleri
Så kikkede vi på desserter, yoghurt med timianhonning, frisk græsk ost med honning, honning melon sorbet eller et udefineret udvalg af is (fra 39 til 47 kr.) Ingen kage? spurgte jeg forbavset. »Et øjeblik«, sagde Mikkel, der også er tryllekunstner. Foran os blev stillet en tallerken med pragtfuld, græsk yoghurt med en nøddehonningblanding på toppen og en anden tallerken med udskæringer af tre græske kager, den ene en baklava, og videre tør jeg ikke gå. De var til fælles glæde - om man vil konsumering - men vi kunne da ikke spise op.

Og alligevel fastholdt Mikkel, at de var uden for regningen, for det var 'et køkken-eksperiment', som han håbede en dag ville komme på menukortet.

Det gør jeg også. Og jeg alene sluttede af med kaffe, god kaffe (12 kr.) Regningen lyder på 545 kr. - og både den hele og den halve rødvin er talt med. Som sagt - Ioannis Vidalis' Rebétiko restaurant lægger sig et sted imellem tre og fire kokkehuer og får tre af de meget store huer til at hænge på sin meget lille stumtjener.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere