Brasseriebølgen er over os. Sideløbende med den højpandede avantgarde- gastronomi har hverdagsrestauranten med den gedigne, ofte franske bistroinspirerede mad oplevet et boom i de senere år. Et af de nyere bud inden for genren hedder Vøttrup og ligger i Hellerup Parkhotel. Det er de erfarne restauratører Kurt og (sønnen) Kristian Vøttrup, der driver stedet; familien står også bag Divan II i Tivoli og restauranten i Operaen.
På Vøttrup forener man brasserie med barlounge og takeaway, så der er frit valg på alle hylder for den ubeslutsomme, der både kan få cocktail, spise med kniv og gaffel og nappe en tv-dinner med hjem. Den svære adresse Der har været adskillige forgængere på stedet. Måske er det en svær adresse. Lokalerne kræver i hvert fald lidt omsorg for at lægge hotel-restaurant-stemningen af sig.




























