Man sidder tæt her i Vespros terrakottafarvede kælderhule, hvor familien Burattelli har serveret vin og toscanske lokalretter i et års tid.
Så tæt, at vi ikke kunne undgå at høre, hvad sidemanden ikke gad studere mere, og så tæt, at vi nærmest fik lyst til at hjælpe den date på vej, som ikke kunne finde vejen ud af en samtale om gadernes placering på Nørrebro.






























