Lad dig ikke afskrække af hjemmesidens forklaring om, at du skal møde på et bestemt tidspunkt, bliver smidt ud på et bestemt tidspunkt, og at dele af måltidet serveres som buffet.
Det er stadig storladen gastronomi, blot i helt nye rammer. Tvillingerne Jesper og Michael Koch har drevet deres Kocherier i Aarhus i snart et årti, og for tre år siden kom lillebror Lasse forbi og blev medejer.






























