Der er for et års tid siden kommet nye ejere til i den gamle Pak Ka, vietnamesiske kinesere, og hvis nogle går og tror, at etniske restauranter altid er billige og sjuskede spisesteder med umagelige katalogstole til 248 kr. for en snes og banale turistsouvenirer på hylderne, vil de få den opfattelse kraftigt revideret i Royal Garden. Her er umådelig fornemt og fint, om man tør sige lige til det farlige. For den bro, vi advares imod, er en nybygget lille buet bro, der går fra hoveddøren til restauranten gennem en slags forstue med glasvægge, som vandet uafladeligt strømmer ned ad. Vi gamle bliver mindet om fordums tiders ostebutikruder. Men her er budskabet et noget andet, og der er indgraveret orkideer i glasset. Og inde i restauranten - hvor fødderne igen er kommet ned på det flade - er skillevæggene mellem bordene også af glas med orkideer, og her er masser af store grønne planter og så sandelig glasfrynser over buffeten. Vi sidder på højryggede, polstrede stole ved veldækkede borde med både gule stofduge og brunrøde papirduge og blåhvidt porcelæn og nydelige glas. Og så ligger der i øvrigt kniv og gaffel ved kuverterne. Juledekoration En mandag aften i januar er ikke en stor gå-ud-dag i Danmark, og den store juledekoration, en skulptur af Rudolf-med-den-røde-tud, bygget op af små lamper, har også mistet tiltrækningskraften. Der var simpelthen tyndt besat ved bordene, men måske opdager nogen, at det er kinesisk nytår den 24. januar og bliver inspireret. Royal Garden har nu ikke en speciel nytårsmenu, hørte vi fra de to velklædte unge kinesiske tjenere, der straks stod ved bordet med et omfangsrigt indbundet menukort. Siden kneb det med at fange deres opmærksomhed. Da kortet rummer 107 retter, og dette ikke er en føljeton, går vi ikke i detaljer. Vi spurgte henkastet om dim sum - for der er en speciel topersoners dim sum-anretning på menukortet til 118 kr. Og straks fik vi endnu et lille trykt spisekort samt en række farvestrålende fotos til orientering. Det kunne være fristende bare at spise dim sum, af hvilke der er omkring en snes til 31-33 kr. pr portion (og det skulle vi have gjort, ved vi nu). Men min ledsager og jeg blev enige om, at det måske var uretfærdigt over for køkkenet. Så vi nøjedes med at dele den faste dim sum-anretning og hver bestille en af de såkaldte Royal Garden-specialiteter, der er dyrere end andre hovedretter og begge kostede 128 kr. Til maden tog vi en chilensk rødvin, en La Playa, til 179 kr. - behageligt blød, absolut pengene værd, og som indledende drink en tør Martini til ledsageren (25 kr.) og en lille Ballantine (40 kr.) til den stakkels rekonvalescent. For som en klog mand siger: »Af alt det, der ikke hjælper på en forkølelse, er en whisky det bedste.« Lykkeligvis skiftede muzakken netop da fra kværnende vestlig slager til monotone, næsten beroligende kinesiske toner. Så vi blev. Otte til hver Det tog ikke lang tid, før tallerkenen med de små dim sum stod på bordet, og dem kan man kun selv vælge, hvis man går a la carte. Vi fik hver otte, to dampede med henholdsvis rejeboller og med wan ton, en slags farsboller, og to dybstegte med grøntsager (faktisk mini-forårsruller) og to med kød. De var virkelig appetitvækkende, særdeles gode, og de smagte frisklavede. Lille pause inden hovedretterne. Den bedste var hakau, de stegte rejeboller i Sechuanstil, som min gæst havde valgt - og portionen var kæmpestor, så jeg fik også min del. Jeg havde bestemt mig for tit pan siu ap, som er and med bambusskud, kinesiske svampe og broccoli, serveret på glohed jernpande. Og nu ved jeg, at tit pan siu, som mange af retternes navn indledes med, ikke er et krydderi eller en ingrediens, men bare betyder varm jernpande. Der var masser af andekød, alt for meget til mig, et helt opskåret bryst, men særlig interessant var det nu ikke. Smagen var gået sin vej. Jeg gætter på, at andebrystet har været stegt på forhånd og har stået i køleskab, før det er taget ud og kommet på den glohede pande sammen med de kinesiske svampe. Men broccolien var frisk og nykogt. Tung Friture Det kneb gevaldigt med at fange tjenernes opmærksomhed, allerede da vi skulle have mere isvand - de stod og snakkede og røg nede bag buffeten - og endnu fjernere var de - om ikke fysisk - da vi ville bestille dessert. Endelig, endelig kom de med menukortet, hvis dessertudvalg kan kaldes for standardtilbuddet fra bedre østasiatiske restauranter i vor by. Vi bestilte til deling en både friteret og flamberet portion banan (53 kr.). Den var desværre ret kvalmende, først var bananstykkerne vendt i en beignetdej og dybstegt og derpå flamberet i måske Grand Marnier. Men friturebadet, som jeg allerede havde fundet vel påtrængende i sammenhæng med rejebollerne - det kunne godt være renset, sagde jeg allerede da til min veninde - det var nu så plagsomt dominerende i sin fedtede smag, at vi simpelthen levnede og måtte rense munden. Vi besluttede os for to glas af husets rødvin (70 kr.) - og det kunne da også tænkes, vi ville have haft te eller kaffe til afslutning af middagen, ikke? Totalt umuligt at få kontakt med tjenerne. Så klappede jeg i hænderne - en grov uhøflighed, selvfølgelig. Vi fik de to glas rødvin serveret af en overordentlig sur tjener - og vi fik også hurtigt regningen! Den er på 741 kr. Royal Garden tildeles tre af de tristere januarkokkehuer.